Et forskningsprojekt har afprøvet en ny metode, der skræddersyr laserbehandling efter den enkelte patients behov. Det er der kommet gode resultater ud af.
Forskningsprojekt sætter patienter i fokus
Odensen Universitetshospital. Foto: Jens Wognsen
I perioden 2013-2018 har professor Jakob Grauslund fra Syddansk Universitet/Odense Universitetshospital stået for forskningsprojektet ’IMPETUS 2018’, der har modtaget knap 5 millioner kroner fra VELUX FONDEN.
Projektet er udført sammen med to ph.d.-studerende og en række internationale eksperter. Det har foreløbig resulteret i fem videnskabelige artikler i anerkendte internationale tidsskrifter og vil også få betydning for den kliniske praksis/patienterne. Formålet med projektet har været at udvikle en individuelt baseret laserbehandling, der kan forbedre behandlingen hos de mange tusinde danske diabetikere, som med tiden vil udvikle synstruende diabetisk nethindesygdom.
Følgesygdom, der rammer mange
Mere end 250.000 danskere er diagnosticeret med diabetes. Diabetisk øjensygdom er den hyppigste senfølge og en frygtet årsag til blindhed. Hos patienter med type 1 diabetes forventes 97 % med tiden at udvikle øjenkomplikationer, og 42 % vil have brug for laserbehandling for at redde synet. Diabetisk nethindesygdom bliver diagnosticeret via billedanalyser af øjets kar.
Sygdommen bliver som regel behandlet med en standardiseret laserbehandling. Men for nogle patienter betyder det, at de bliver overbehandlet, hvilket kan føre til bivirkninger i form af tab af synsfelt eller natteblindhed. For andre patienter er standardbehandlingen ikke nok, og de risikerer svære synstab. Derfor er det relevant at se, om man kan skræddersy behandlingen til den enkelte, så man undgår bivirkninger, men samtidig behandler nok for at undgå synstab
Alle øjne er forskellige, så hvorfor behandle ens?
På øjenafdelingen på Odense Universitetshospital har man i årevis lagt kræfter i at forske i diabetiske øjensygdomme, herunder en national undersøgelse af, hvornår og hvor mange patienter med diabetes der udvikler diabetisk øjensygdom over en årrække på 25 år.
Professor Jakob Grauslund siger om forskningen: ”Vi er meget interesserede i at bevæge os væk fra det gamle dogme om, at alle patienter skal tilbydes præcis den samme behandling. Alle øjne er forskellige, og den behandling, som er rigtig for en patient, kan være helt forkert for den næste. Derfor er det vigtigt at undersøge præcis, hvordan vi kan skræddersy behandlingen. Det har længe været den røde tråd i vores forskning, og med bevillingen fra VELUX FONDEN har vi haft mulighed for at føre idéen ud i livet. Jeg har gennemført projektet med to talentfulde ph.d.-studerende, Thomas Lee Torp og Anna Stage Vergmann, og sammen har vi sat fingeren på nogle af de områder, der er vigtige for at skræddersy en god behandling.”
Professor Jacob Grauslund og ph.d.-studerende Anna Stage Vergmann. Foto: Jens Wognsen
Foto: Jens Wognsen
Hvad er en nethindesygdom?
I øjet viser diabetisk nethindesygdom sig ved tegn på, at nethinden lider af iltmangel, fx en hævelse ved centralsynet på nethinden (diabetisk makulært ødem), små blødning er i nethinden, dannelse af nye skrøbelige blodkar eller andre tegn på, at nethinden lider af iltmangel.
I takt med at antallet af diabetikere er stigende, vil forekomsten af diabetisk nethindesygdom stige. Der er en klar sammenhæng mellem god regulering af blodsukkeret og udviklingen af nethindesygdommen. Mange diabetikere bliver også behandlet for forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol (blodfedt). Korrekt behandling af disse ting er vigtig for at forebygge diabetesforandringer i nethinden.
Foto: Jens Wognsen
Individuel behandling mere skånsom
Forskningsprojektet inkluderede i første omgang 90 patienter, som blev fulgt i seks måneder. Studiet viste, at man kan bruge iltmætningen i nethindens blodbaner til at afgøre, hvilke patienter der vil have gavn af en målrettet laserbehandling. Resultaterne fra dette studie betød, at man i næste fase fokuserede den individuelle behandling på de dele af nethinden, der var sygdomsramte – modsat standardbehandlingen, som gives på hele nethinden. Det betyder, at den individuelle behandling også bliver mere skånsom.
53 patienter deltog i næste fase og modtog henholdsvis standard eller individuel laserbehandling på baggrund af de indledende resultater. Herefter blev patienterne fulgt i seks måneder. Behandlingen af resultaterne fra projektet er stadig undervejs, men det tyder på, at det for visse patienter er tilstrækkeligt med den individualiserede behandling.
Foto: Jens Wognsen
Kort behandlingstid
I forskningsprojektet foretager man en laserbehandling, der tager omkring 10-20 minutter. Her gennemgik patienterne enten den individualiserede eller standardlaserbehandling.
Benytter man sig af standardbehandlingen, kræver det, at patienten sidder stille i en længere periode, og der kan opstå en del ubehag. I dag udføres standardbehandling en i tre omgange på tre forskellige dage. Dette gør man for at skåne patienterne for det ubehag, der opstår ved længerevarende sessioner. I forsøget oplevede både patienter og læger, at den individuelle behandling var mere patientvenlig. Behandlingen foregår på et mindre område af nethinden for at nedsætte bivirkningerne, hvilket betyder, at man i visse tilfælde kan give behandlingen ad én omgang i stedet for tre. Behandlingen tager desuden kortere tid, så ubehaget for patienten bliver betragteligt nedsat.
Kasper Jensen. Foto: Jens Wognsen
God oplevelse
Kasper Jensen er en af de patienter, der har været med i forsøget. Kasper modtog standardlaserbehandling på det venstre øje og individualiseret laserbehandling på det højre øje. ”Der var et vist ubehag i forbindelse med behandlingen, men det var betragteligt mindre på det højre øje på grund af den kortere behandlingstid. Jeg føler desuden, at jeg har bevaret mit syn bedre på mit højre øje sammenlignet med mit venstre. Det var alt i alt en god oplevelse at deltage i projektet,” fortæller Kasper.