Jobbet

Formueforvaltningen i fondene søger en studentermedhjælper inden for porteføljestyring. I samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere vil du især lave analyser og opfølgning på alternative investeringer som private equity, private debt og real assets. Desuden vil der i et vist omfang være analyser af de likvide investeringer inden for aktier og obligationer.

Da Formueforvaltningen investerer i en bred vifte af finansielle aktiver, vil jobbet også give dig gode muligheder for at opbygge kompetencer inden for en række investeringsområder.

Arbejdsopgaver

  • Opfølgning på forvaltere inden for alternative investeringer
  • Analyser og indstilling af potentielle nye forvaltere
  • Udarbejdelse af analyser og præsentationer på tværs af porteføljen
  • Øvrige finansielle analyser inden for porteføljeforvaltningsområdet.

Din profil

  • Du har minimum to år tilbage af dit studie på enten cand.polit., cand.merc. eller tilsvarende og er på eller planlægger at læse på en finansiel studieretning på kandidatniveau.
  • Du har stor interesse for investeringsområdet og gerne specifik interesse for alternative investeringer.
  • Du kan foretage en rapportering af høj kvalitet med en analytisk og detaljeorienteret tilgang til opgaverne.
  • Du er god til engelsk både i skrift og tale.
  • Du behersker MS Office-produkter, især Excel.

Vi tilbyder

En selvstændig stilling med gode muligheder for en bred faglig og personlig udvikling gennem teamwork og i dialog med det finansielle marked.

Vi forventer, at du arbejder 15-20 timer om ugen – og tager naturligvis hensyn til eksamensperioder.

Virksomheden

VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN er to almennyttige fonde, der støtter forskning, miljø, sociale og kulturelle projekter i ind- og udland. I 2019 uddelte vi tilsammen ca. 1,3 mia. kr.

Begge fonde er stiftet af civilingeniør Villum Kann Rasmussen - grundlægger af bl.a. VELUX A/S og andre firmaer i VKR Gruppen, der har til formål at bringe dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag.

Vi har til huse i Søborg, og hér er vi over 50 medarbejdere, heraf 6 i Formueforvaltningen.

Interesseret?

Send en motiveret ansøgning, CV og eventuelt andre relevante bilag via Jobindex senest fredag den 18. september 2020. Jobbet er til besættelse snarest muligt, og samtaler holdes løbende.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Chief Investment Officer, Fixed Income & Alternatives, Thomas Overvad på tlf. 2320 0329 eller tov@veluxfoundations.dk.

Thomas Overvad
Chief Investment Officer, Fixed Income and Alternatives, VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN
Phone: 
+ 45 23 20 03 29