Den bæredygtige skole i Rudersdal Kommune sætter fokus på adfærdsændringer, der er med til at reducere energiforbruget på skolerne med over 20 %. Eleverne lærer at slukke for varme, el og vand, og visionen er, at de kan tage den nye energibevidste adfærd med hjem og bruge resten af livet. 

AF ANETTE SCHJØDT THORSEN & HELLE MILTON CARLSLUND

Anette Schjødt Thorsen (f. 1966) er udviklingskonsulent i Rudersdal Kommune og projektleder for Den bæredygtige skole. Hun er optaget af børns læring og dannelse i skolen og samfundet. Hun har i mange år beskæftiget sig med projektledelse og lederuddannelse i uddannelsessektoren og i FDF - Frivilligt Drenge- og Pigeforbund.

Helle Milton Carlslund (f. 1980), cand.comm. i kommunikation og virksomhedsstudier fra RUC (2008). Projekt- og kommunikationsmedarbejder for Den bæredygtige skole siden 2012. Hun er optaget af at drive og udvikle forandringsprojekter. 

Projektet kombinerer tekniske forbedringer med langvarige holdnings- og adfærdsændringer. Skolernes ledelse, det tekniske servicepersonale og udvalgte lærere og pædagoger bidrager til at påvirke adfærden på skolen i en mere energivenlig og bæredygtig retning. 

Projekt 'Den bæredygtige skole' i Rudersdal Kommune har modtaget 5 mio. kr. i støtte fra VELUX FONDEN.

Der lange seje træk ændrer adfærden

 

De 12 skoler i den nordsjællandske kommune udarbejder hvert år handleplaner for, hvordan de skaber fokus og opmærksomhed omkring energiforbrug og bæredygtighed. Den energivenlige adfærd er på skoleskemaet i en række fag, temaet er en del af elevrådenes arbejde, nogle skoler afholder temauger, og på andre skoler er der oprettet energipatruljer, hvor eleverne selv tjekker, at lyset er slukket, og vinduer og døre lukket i alle klasselokaler, når skoledagen er slut.

På Vedbæk Skole har alle klasser fået en klimaduks – udover den traditionelle ordensduks. Klimaduksen sørger for, at lyset er slukket, og vinduerne lukket, inden klassen forlades. ”Det er faktisk blevet en helt naturlig del af vores hverdag, hverken elever eller lærere tænker over det mere”, udtaler skoleleder Toni Besjakov og fortsætter: ”Vi har arbejdet meget på at vise eleverne, at de bidrager med noget vigtigt, når de gør en lille indsats som at fortælle servicepersonalet, at vandhanen drypper eller toilettet løber”.

Teknisk servicepersonale inspirerer eleverne  

Det tekniske servicepersonale spiller en helt central rolle for skolernes energiforbrug. Derfor har denne personalegruppe deltaget i et efteruddannelsesforløb med fokus på at styre og aflæse det nye system, som registrerer el-, vand- og varmeforbruget på alle skolerne. Opkvalifceringen sikrer optimal drift af skolerne fremadrettet. Det kollegiale netværk hos det tekniske servicepersonale er også blevet styrket. Gennem møder og studieture er der nu mulighed for at udveksle erfaringer og gode idéer med hinanden. 

En af de gode idéer, som har bredt sig til de feste skoler, er turen i fyrrummet med eleverne. Simon Eriksen fra Skovlyskolen har efterhånden vist mange klasser rundt i skolens kælder og udtaler:

"Børnene er nysgerrige og bliver ofte overrasket over at se, hvor vandet kommer fra, og hvor meget vand vi faktisk bruger på skolen".

 

Affaldspatrulje på børnefestivalen HOP & ROCK. Foto: Thomas H. Nielsen

  • Den bæredygtige skole er et såkaldt offentligt-privat partnerskab mellem NCC og Rudersdal Kommune og løber fra 2012-2016.
  • Projektet omfatter 12 skoler i Rudersdal Kommune.
  • 5700 elever og 690 lærere og pædagoger er involverede.
  • Målet er at opnå en årlig besparelse på 20 % på skolernes el-, vand- og varmeforbrug. Resultaterne har overgået forventningerne. I 2012 sparede kommunen 20 %. I 2013 var besparelsen 25 %, og i 2014 nåede skolerne op på 27 %.
  • Den estimerede besparelse alene ved adfærdsændring forventes at udgøre 1/3 af den samlede energireduktion.
Bæredygtig adfærd er vores fælles ansvar

 

Den bæredygtige skole handler om mere end energibesparelser. Det handler om forståelsen af, at vores jord er værd at passe på. Natur og miljøforståelse er derfor en central del af bæredygtigheden. Dette perspektiv ses tydeligt på Bistrupskolen i Birkerød.

I forbindelse med kommunens årlige børnefestival HOP & ROCK tilbød skolens SFO at lave en afaldspatrulje for at skabe en renere og smukkere festival for alle. Elevpatruljen var med til at bevidstgøre eleverne om det smukke og værdifulde i naturen. Som træning til festivaldagen begyndte eleverne at samle afald på skolens område. Det blev så stor en succes, at skolen nu har etableret en fast turnusordning, som involverer hele skolen. I løbet af et skoleår kommer alle til at samle afald på skolens matrikel. ”Ledergruppen har allerede været ude på deres første indsamlingstur, fordi jeg ville sætte en fed streg under, at vi alle har et ansvar – også ledelsen”, siger pædagog Christina Ekberg, som er initiativtager til affaldspatruljen. 

Resultaterne overgår forventningerne

Energiforbruget er projektets mest målbare parameter, og her kan det konstateres, at resultaterne er bedre end forventet. Målet for energibesparelserne var 20 % om året. Efter tre år nåede skolerne en energibesparelse på 27 %. I de perioder, hvor skolerne har gjort en ekstra stor og særlig indsats i forhold til adfærdsændringer, ses en markant højere besparelse. Således er holdningen, vanerne og adfærden direkte udslagsgivende i forhold til den konkrete reduktion af energiforbruget. Nye styringsredskaber, kompetenceløft og en ny samarbejdskultur har skabt optimerede rammer for den tekniske personalegruppe. 

Den bæredygtige skole ser optimistisk på fremtiden

I forbindelse med folkeskolereformen er der igangsat en række samarbejder med klima- og miljøeksperter, organisationer og kulturinstitutioner. De bliver inddraget i undervisningen og er med til at give eleverne en viden om og en holdning til, hvilken energivenlig adfærd eleverne og deres familier kan vælge.