VILLUM FONDEN ønsker at understøtte dannelse til en digital verden hos alle børn og unge. For anden gang inviterer vi landets kommuner til at etablere læringslaboratorier – makerspaces – for IT og teknologi.

Alle elever skal kunne bruge, skabe, forstå og forholde kritisk og nysgerrigt sig til digitale teknologier, så de er klædt på til at handle konstruktivt og ansvarligt i en digitaliseret verden.

Det kræver, at eleverne selv kan designe og konstruere digitale modeller og bruge dem i analysen af komplekse, virkelighedsnære problemer. At de kan udvikle løsninger gennem digitale teknologier og produkter. Og at de kan afkode, hvordan digitale teknologier former vores samfund, og hvordan teknologier kan kodes til at ville andre mennesker noget. 

Og det kræver dygtige lærere, der kan facilitere digitale og praksisrettede læreprocesser for eleverne.

Derfor støtter VILLUM FONDEN udvikling af kommunale, praksisrettede læringslaboratorier for it og teknologi – makerspaces.

Professor Ole Sejer Iversen giver sine bud på, hvad makerspaces er - og hvad de kan bidrage med.

Ikke én model til alle kommuner

Ønsket er, at makerspaces med tiden vil være en del af hverdagen i alle landets kommuner, men ikke med én og samme model.

Det kan være mindre lokale makerspaces på (udvalgte) skoler, det kan være et centralt makerspace, som alle skoler har adgang til – eller det kan være en kombination af centrale og lokale makerspaces. Det kommer helt an på, hvad der passer ind i netop jeres kommune.

Hvad er makerspaces?

Teknologiunderstøttede læringsrum med nyeste digitale teknologier som centralt element. Men makerspaces kan rumme mange forskellige teknologier og værktøjer, der giver elever praktiske færdigheder og kompetencer til at håndtere materialer, designe løsninger og udvikle produkter. Makerspace er således et sted, hvor man kan arbejde med både 3D-printer og håndværktøj og med både IT-faglighed og praksisfaglighed.

Uanset modellen er det afgørende, at lærerne bliver klædt på til at bruge den, og at de oplever det som ”deres sted”. Vi støtter derfor i høj grad kompetenceudvikling af undervisere, vejledere og ledere, så lærerne kan facilitere udvikling af undervisningsforløb, hvor elever arbejder praktisk og konkret med materialekendskab, teknologier, digitale værktøjer mv. i design af løsninger på virkelighedsnære problemer – og lærer at forholde sig kritisk til de teknologiske udvikling og de digitale teknologier, de møder i hverdagen.

Hvem bruger makerspaces?

Makerspaces er først og fremmest for kommunens skoler. Men vi ser meget gerne, at også andre i kommunen får glæde af makerspaces. Det kunne være ungdomsskoler, ungdomsuddannelser, fritidsorganisationer – og familier og borgere, der om eftermiddagen mødes i det lokale makerspace om inspirerende og lærende science-fritidsaktiviteter.

Vi opfordrer kommuner til at samarbejde med relevante lokale institutioner om at komme med bud på en model, der passer ind i kommunale strategier og til lokale skoler og borgere.

Det ligger fonden på sinde, at alle elever bliver rustet til at bruge og skabe med nye teknologier. Vi ser derfor gerne, at I gør jer overvejelser om, hvordan alle elever – uanset køn og social baggrund – føler sig inkluderet i undervisningen. 

Ansøgningsproces

Den gode ansøgning

Kommuner skal i samarbejde med relevante samarbejdspartnere (grundskole og ungdomsuddannelse, kulturinstitutioner, frivillige organisationer, virksomheder mv.) indsende en ansøgning, der omfatter:

  • Vision for og mål med makerspace. Herunder redegørelse for, hvordan makerspace indgår i de kommunale strategier.
  • Redegørelse for, hvordan kommunen vil sikre kompetenceudvikling af undervisere og udvikling af undervisningsforløb.
  • Beskrivelse af samarbejdsrelationer omkring makerspace og en dokumentation for, at også skoleledere og lærere bakker op om initiativet.
  • Redegørelse for kommunens egenfinansiering, samt plan for videreførsel af makerspace.
  • Budget og tidsplan.

Der kan søges om maksimalt 7 mio. kr. i op til 5 år til bemanding af makerspace, udstyr, lønmidler til vejledere, frikøb af lærere, der deltager i kompetenceudvikling, udvikling af undervisningsmaterialer mm. Det forventes, at der er en betydelig egenfinansiering.

De kommuner, der tildeles bevilling, forpligter sig til at deltage i en opstartsworkshop med deltagelse af relevante aktører, dvs. lærere, skoleledere, forvaltningsfolk, samarbejdspartnere og politikere. På workshopsene får I sparring fra forskere og erfarne makerspacere, som vil understøtte jer i at udvikle og konkretisere jeres strategi og vision, og gøre jer helt klar til at komme i gang.

Projekter, der modtager en bevilling, forpligter sig desuden til at indgå i evaluerings- og vidensdelingsaktiviteter organiseret af fonden.

Find vejledning til ansøgning og budget i vores ansøgningsportal 

Vigtige datoer:

  • 2. juni 2020 kl. 13 er sidste frist for ansøgninger
  • Juni - oktober. Ansøgninger behandles og vurderes
  • 28. oktober 2020 - VILLUM FONDENs bestyrelse forventer at støtte projekter i fem kommuner    
  • November 2020 - januar 2021 - fonden inviterer til workshop for de kommuner, der har fået en bevilling. Herefter får projekterne i gang.

Klar til at sende din ansøgning?

Ansøgningsfrist: 2. juni 2020 kl. 13.00

Børn, unge og science

VILLUM FONDENs støtte til børn, unge og science har et overordnet formål: flere børn med stærk science-kapital.

Har du spørgsmål,  så kontakt os gerne: