VILLUM FONDEN ønsker at understøtte styrket teknologiforståelse hos alle børn og unge i Danmark.

Børn og unge skal kunne bruge, skabe, forstå og forholde sig til digitale teknologier, og de skal kunne handle konstruktivt og ansvarligt i en digitaliseret verden.

Teknologiforståelse

Vi bruger begrebet teknologiforståelse som en samlet betegnelse, der dækker over:

Digital myndiggørelse som betyder, at børn og unge kan forholde sig refleksivt, kritisk og konstruktivt til den teknologiske og digitale udvikling.

Digitalt design som betyder, at børn og unge er i stand til at bruge digitale teknologier til at designe og udvikle computationelle løsninger på komplekse problemer.

Digital modellering og programmering som betyder, at børn og unge kan analysere, modellere og anvende digitale teknologier.

Det kræver, at børn og unge er i stand til at omforme komplekse, virkelighedsnære problemer, så de kan gøres til genstand for digital modellering og design. At børn og unge kan udvikle løsninger gennem digitale teknologier og produkter. Og at de har en reflekteret forståelse af teknologi og hvordan, den former vores livsbetingelser.

Som en del af vores fokus på styrket teknologiforståelse støtter vi udvikling af kommunale, praksisrettede læringslaboratorier for it og teknologi – makerspaces.

De primære formål med makerspaces er:

  • at klæde lærere på til at bruge forskellige teknologier og digitale redskaber i undervisningen
  • at facilitere udvikling af undervisningsforløb, hvor elever arbejder praktisk og konkret med materialekendskab, teknologier, digitale værktøjer mv. i design af løsninger på virkelighedsnære problemer.

Visionen er at etablere teknisk og kompetencemæssigt veludstyrede læringscentre med kompetente makerspace-vejledere, som faciliterer digitale og praksisrettede læreprocesser for undervisere, elever og borgere.

Hvad er makerspaces?

Teknologiunderstøttede læringsrum med nyeste digitale teknologier som centralt element. Men makerspaces kan rumme mange forskellige teknologier og værktøjer, der giver elever praktiske færdigheder og kompetencer til at håndtere materialer, designe løsninger og udvikle produkter. Makerspace er således et sted, hvor man kan arbejde med både 3D-printer og håndværktøj og med både it-faglighed og praksisfaglighed.

  • Lærerne kommer der for at udveksle erfaringer og blive dygtigere til at lave spændende forløb med deres elever. Det kan være naturfagslærere såvel som dansklærere - og de kan være fra forskellige uddannelsesinstitutioner.
  • Eleverne kommer der sammen med lærere og oplever glæden ved at omsætte idéer til konkrete produkter gennem at arbejde med materialer og teknologier.
  • Om eftermiddagen mødes børn, unge og familier om inspirerende og lærende science-fritidsaktiviteter - også faciliteret af makerspace-vejledere.
  • Måske bruges makerspace også af studerende fra de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser, som søger inspiration eller bare hænger ud.

Der kan være mange andre spændende visioner. Vi opfordrer kommuner til at samarbejde med relevante lokale institutioner om at komme med bud på en model, der passer ind i kommunale strategier og til lokale skoler og borgere.

Ikke én model til alle kommuner

Ønsket er, at makerspaces med tiden vil være en del af hverdagen i alle landets kommuner, men ikke med én og samme model.

Ansøgningsproces i tre trin

1. TRIN: ANSØGNING

Kommuner skal i samarbejde med relevante samarbejdspartnere (grundskole og ungdomsuddannelse, kulturinstitutioner, frivillige organisationer, virksomheder mv.) indsende en ansøgning, der omfatter:

  • Vision for og mål med makerspace. Herunder redegørelse for, hvordan makerspace indgår i de kommunale strategier.
  • Redegørelse for hvordan kommunen vil sikre kompetenceudvikling af undervisere og udvikling af undervisningsforløb.
  • Beskrivelse af samarbejdsrelationer omkring makerspace og dokumentation for at alle centrale interessenter, herunder især skoleledere og lærere, bakker op.
  • Redegørelse for kommunens egen finansiering, samt plan for videreførsel af makerspace.
  • Budget og tidsplan.
2. TRIN: WORKSHOP OG KONCEPTUDVIKLING

Fondens bestyrelse udvælger et antal kommuner/partnerskaber, som i første omgang får støtte til at videreudvikle og kvalificere konceptet for deres makerspaces.

Kommunerne får mulighed for at gennemføre en workshop med deltagelse af relevante aktører, dvs. lærere, skoleledere, forvaltningsfolk, samarbejdspartnere og politikere. På workshopperne går kommuner og samarbejdspartnere i dybden med, hvordan det lokale makerspace skal indrettes og bruges. Hvordan og hvor meget skal det bruges af skoler, uddannelsesinstitutioner mv.? Hvordan skal kompetenceudviklingen organiseres og styres? Hvordan skal makerspace indrettes? Hvilken rolle skal vejlederne i makerspace spille? Hvad skal de kunne? Osv.

3. TRIN: BEVILLING

På baggrund af workshoppen udarbejder kommunen/partnerskabet evt. et revideret koncept og budget for etableringen af makerspaces, som derefter forelægges fondens bestyrelsen til endelig godkendelse.

Kommunerne vil kunne få støtte i op til 5 år til bemanding af makerspace, udstyr, lønmidler til vejledere, frikøb af lærere, der deltager i kompetenceudvikling, udvikling af undervisningsmaterialer mm.

Projekter, der modtager en bevilling, indgår i evaluerings- og vidensdelingsaktiviteter organiseret af fonden.

Vigtige datoer:

  • 1. februar: vi åbner for ansøgninger
  • 3. juni: deadline for ansøgning
  • 3. juni – 27. august: ekstern evaluering og sagsbehandling             
  • 27. august: 1. behandling i VILLUM FONDENs bestyrelse
  • 15. september - 15. oktober: 2-dages workshop                                         
  • 1. november: deadline for revideret ansøgning
  • 1. november - 29. november: ekstern evaluering og sagsbehandling             
  • 21. december 2019: 2.behandling i VILLUM FONDENs bestyrelse

Klar til at sende din ansøgning?

Deadline: 3. juni 2019 kl. 12.00

Børn, unge og science

VILLUM FONDENs støtte til børn, unge og science har et overordnet formål: flere børn med stærk science-kapital.

Har du spørgsmål,  så kontakt os gerne: