Peter Ditlevsen søgte Villum Experiment-programmet, da han fik en idé, han ikke vidste hvor ville ende.

Fysiker og klimaforsker Peter Ditlevsen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet fik i 2017 en bevilling fra Villum Experiment-programmet. Han søgte bevillingen for at få mulighed for at gå nye veje i forståelsen af de såkaldte tipping points i naturen – pludselige og selvforstærkende skift, hvor det hele vælter og tingene ændrer sig til en helt ny tilstand.

Peter Ditlevsen forsøger at gå nye veje i forståelsen af de såkaldte tipping points i naturen.

”Problemet er, at de nuværende klimaberegningsmodeller, som vi i dag træffer beslutninger ud fra, er gearet til at forudsige en jævn klimaændring over tid. Men der er mulighed for, at der kan ske noget dramatisk. Fx at Grønlands iskappe er dømt til at smelte væk – uanset om vi nedsætter CO2-udslippet eller ej. Den hastige afskovning i Amazonas kan også forårsage et tipping point. Træerne holder på fugten og når tilpas mange forsvinder, kan det sætte en uigenkaldelig proces i gang – fra våd jungle til tørt steppeland - som efterfølgende vil øge klodens temperatur yderligere,” forklarer Peter 

Om Villum Experiment

Villum Experiment er skabt til de særlige tekniske og naturvidenskabelige forskningsprojekter, der udfordrer normen og har potentialet til fundamentalt at ændre den måde, vi tilgår vigtige emner på.

Ansøger er anonym for internationale bedømmerne for at skærpe fokus på forskningsideen og lade forskerne tænke frit i forhold til deres hidtidige meritter.

Programmet annonceres hvert år i åben konkurrence. VILLUM FONDEN offentliggør opslaget først på året med frist i marts og bevillinger august.

Bevillingen er på 1-2 mio. kr. og løber op til to år.

Læs mere om Villum Experiment

Klimamodeller skal udfordres

Villum Experiment-programmet gav Peter Ditlevsen mulighed for at undersøge eksisterende klimamodeller – såkaldte Earth System Models – der i dag er så beregningsmæssigt tunge, at de sjældent udfordres til kanten.

”Jeg havde længe tumlet med idéen om, at der er en fundamental modsætning mellem de voldsomme klimaskift, vi ser i tidligere tiders klima, og den forståelse vi får af fremtidige klimaforandringer fra vores nuværende klimamodeller. Så udgangspunktet var at eksperimentere med, så at sige, at køre klimamodellerne ud over kanten, for at se om de i det hele taget var i stand til at beskrive virkelige tipping points. Det er reelt et eksperiment, hvor vi ikke kender udfaldet og heller ikke kan garantere positive resultater,” fortæller Peter Ditlevsen.

Nyt forskningscenter og nye spørgsmål om klimaforandringer

Da Peter Ditlevsen kom i gang med eksperimentet, viste det sig hurtigt at lede til en række andre store spørgsmål omkring tipping points. Og eksperimentet har banet vejen for, at Peter Ditlevsen i dag leder det nye forskningscenter TiPES, som står for ”Tipping Points in the Earth System”.


"Det er reelt et eksperiment, hvor vi ikke kender udfaldet og heller ikke kan garantere positive resultater,”

 

Forskningscenteret bygger på et internationalt samarbejde mellem 18 europæiske forskningsinstitutioner og en bevilling på 65 mio. kr. fra EU's Horizon 2020-program. Og rejsen slutter ikke her.

”Det næste store mål er at blive i stand til at forudsige risikoen for voldsomme klimaforandringer, udover de fremskrivninger, der ligger i FN’s klimapanels scenarier. Med de potentielt enorme samfundsressourcer, der afsættes over de næste årtier til CO2-reduktionsmål og til klimatilpasninger, er det selvsagt vigtigt at basere beslutninger på så sikkert et grundlag som muligt,” siger Peter Ditlevsen og fortsætter:

”I den mere grundvidenskabelige retning ønsker vi at afklare spørgsmålet om, hvorfor der i nogle perioder af jordens historie er istider, nogle ikke er, og at istidernes længde varierer mellem 40.000 og 100.000 år. Dette er endnu et åbent spørgsmål. I det helt store perspektiv kan dette også hjælpe os til at forstå, hvad der i det hele taget bestemmer en planets klima.”

Villum Experiment

Til de særlige tekniske og naturvidenskabelige forskningsprojekter, der udfordrer normen og har potentialet til fundamentalt at ændre den måde, vi tilgår vigtige emner på.