VELUX FONDEN støtter tæt integrerede forsknings- og formidlingsprojekter på de danske museer.

Museumschef Henriette Buus, Greve Museum, skriver her, hvordan hun sammen forskere fra Greve Museum, Aarhus Universitet og University of Dublin, Trinity College, har tænkt sig at udfolde museumsprojektet ‘Kampen om maden 1914–1918’.

Danmark erklærede sig neutralt, da 1. verdenskrig brød ud. Det var en følge af den politiske forsvarsdebat efter nederlaget til tyskerne i 1864. Mange neutrale lande blev inddraget i 1. verdenskrig som leverandører af mad til de krigsførende lande. Vi vil i projektet ‘Kampen om maden 1914-1918’ undersøge, hvordan de neutrale staters vilkår ændres under den totale krig, og hvordan maden spiller ind her.

Handels- og velfærdsforsvar

Handel med mad til Tyskland og England var afgørende for, at Danmark kunne holde sig ude af krigen. At opretholde handel med begge sider i krigen krævede stor politisk og diplomatisk snilde. Den store eksport af mad betød samtidig Danmarkshistoriens største politiske indgreb i markedet og i den almindelige danskers mad. Her skulle alle husmødre lære at lave ernæringsrigtig og velsmagende sparemad. 

Det er som følge af disse aktiviteter, at den danske velfærdsmodel for alvor bliver sat i system. Vi vil spørge til, om det var et særligt dansk fænomen, eller velfærdsstater i forskellige former generelt voksede ud af den totale krig, hvor hele befolkninger mobiliseredes i staternes kamp for overlevelse eller sejr.

Foto Mosede Fort - Danmark 1914-1918

Velsmagende sparemad

Under 1. verdenskrig fik de danske husmødre ansvaret for at lave velsmagende og ernæringsrigtig mad af de skiftende fødevarer, som var til rådighed. Fotografiet er fra udstillingen 'På kanten af krig – Neutralitet mellem krig og velfærd' på Mosede Fort – Danmark 1914-1918.

Krigens kampfelt

Historien om, hvor meget aktivitet det krævede at holde sig neutral under krigen og konsekvenserne heraf, bliver sjældent debatteret og er underbelyst i forskningen. Dette vil projektet ‘Kampen om maden 1914-1918’ råde bod på. Som projektets titel tilkendegiver, så var krigens kampfelt ikke kun militært, men udspillede sig i høj grad i bestræbelserne på at sikre befolkningernes ernæring og modvirke revolution i såvel de krigsførende som de neutrale lande.

Kropslige, sansemæssige og mentale erfaringer

Kampen om maden er i sin essens nærværende i alle menneskers liv – i dag som dengang – i den enkelte husholdning lokalt som globalt. Både ‘kamp’ og ‘mad’ giver kropslige, sansemæssige og mentale erfaringer. Det udnytter vi til at binde forskningen og formidlingen tæt sammen, så historierne om Danmark under 1. verdenskrig set i internationalt lys bliver nærværende i dag. Formidlingen skal fylde udearealerne omkring fortet med historier, der kan mærkes og engagere
besøgende.

Spor til nutidige debatter

Der kan trækkes direkte spor fra den mad, der blev udviklet af nødvendighed under 1. verdenskrig og manifestet for Det Ny Nordiske Køkken fra 2004, hvor 12 kokke opstillede 10 punkter for renhed, årstider, etik, sundhed, bæredygtighed og kvalitet. Kampen mod madspild for 100 år siden viser også umiddelbart mange paralleller til madspildskampagner i dag både lokalt, nationalt og globalt.

Det er to af de mange pointer, som vi forventer, vil bidrage til nutidige debatter og sikre sanselig sammenhæng mellem forskningen og kommende oplevelser på Mosede Fort – Danmark 1914-18.

Museumschef, ph.d. Henriette Buus er initiativtager til projektet og projektleder. Ansøgningen er udarbejdet i samarbejde med lektor Lisbeth Haastrup, DPU/Aarhus Universitet.
Foto: Mosede Fort - Danmark 1914-1918

Baggrund, metode og formidling

Projektgruppen består af faste forskere og formidlere fra Greve Museum/Mosede Fort – Danmark 1914-18, to nyansatte postdoc-forskere og en facilitator samt en forsker fra Aarhus Universitet/DPU og en forsker fra Trinity University College i Dublin. Dertil kommer en følge- og sparringsgruppe på tre formidlingsforskere fra Roskilde Universitet, Aalborg Universitet samt Nationalmuseet. Projektet består af tre forskningsprojekter:

Kampen for neutralitet, Kampen om mad og velfærd samt Kampen mod madspild. Projekterne bliver integreret indgående i virtuelle, dramatiske og fysiske formidlingseksperimenter, der skal føre til blivende oplevelser på de to hektar, som udgør fortområdet ved Mosede Fort. Alle projekter og eksperimenter bindes sammen af en fælles rød tråd: madens livshistorie. Projektets rygrad er månedlige work-in-progress-seminarer, hvor forskere, formidlere og interessenter mødes i stramt faciliterede processer, hvor vi tager beslutninger og sikrer progression i vores fælles arbejde på tværs af projektgruppen.

I projektet indgår konferencer/netværksmøder med indenlandske og udenlandske forskere og formidlere. Mange interessentgrupper vil løbende blive inddraget som ‘kritiske venner’. I 2019/2020 inviterer vi forskere, formidlere,  universitetsansatte, fondskonsulenter og samarbejdspartnere til en on-location-konference, hvor vi i fællesskab reflekterer over, hvad vores resultater kan bruges til mere alment i koblingen mellem forskning og formidling på museer.

Projektets forskere vil løbende producere interessante historier på museets vidensportal: www.danmark1914-18.dk

VELUX FONDEN støtter forskning og formidling på landets museer

For at styrke de danske museers forskning og bidrage til udvikling af deres formidling til et bredere publikum etablerede VELUX FONDEN i 2015 et særligt museumsprogram. Det skete efter tæt dialog med en række af de mange og forskelligartede museer landet over, så museumsprogrammet blev udformet ud fra museernes egne forslag, overvejelser og ønsker.

Det er indtil nu blevet til iværksættelse af 12 projekter landet rundt, der skal styrke samarbejdet mellem museernes forskere og formidlere og universiteternes humanvidenskabelige forskere samt bidrage til, at forskningsfunderet viden formidles til den bredere offentlighed gennem engagerende, gennemslagskraftige formidlingsformer på det moderne publikums præmisser. 

Et par eksempler på opskrifter på sparemad