Fondene har siden 2013 investeret en stigende del af formuen i grønne impact-investeringer, der på den ene side skal bekæmpe klimaforandringer og på den anden side skal bidrage med attraktive afkast. Vi tror på, at det er muligt at levere på den dobbelte bundlinje.

En betydelig del af impact-investeringerne er placeret i anlæg til produktion af grøn strøm fra vindmøller og solceller samt bæredygtigt forvaltede skove verden over. Vi investerer også i grønne vækstvirksomheder og iværksættere på forskellige udviklingsstadier. Anlæggene og virksomhederne udvælges af specialister inden for de forskellige aktivitetsområder. 

Vores mål for perioden 2016-2019 har været at få impact-investeringerne til at udgøre en andel på 10 % af fondenes bundne formuer – og målet er nået. Frem mod 2023 ønsker vi at forøge denne type investeringer yderligere til 15 %.

Centrale investeringer i USA

Investeringerne er fordelt over hele verden med fokus på USA, der som verdens økonomiske supermagt har et dynamisk, innovativt erhvervsliv og virksomheder i alle vækstfaser, der spænder fra mindre opstartsvirksomheder til verdens største multinationale selskaber. Landet er derfor investeringsmæssigt centralt i enhver portefølje. 

USA har historisk set haft en privilegeret adgang til energi og ressourcer, hvilket har medført et stort ressourceforbrug og dæmpet interessen for grønne teknologier. Det er dog langt fra alle amerikanske borgere, politikere og erhvervsledere, der deler den afslappede tilgang til miljøspørgsmål, og olieprisens himmelflugt i 00’erne samt en stigende forståelse for truslen fra klimaforandringer har gradvist  ændret billedet og skabt mange investeringsmuligheder med attraktive impact-potentialer. Markedsmekanismerne og den globaliserede verdensøkonomi sikrer, at teknologiske fremskridt hos amerikanske virksomheder vil blive anvendt verden over.

Fokus på grønne teknologier

Vores største investeringsområde er produktion af vedvarende energi fra sol, vind, biomasse og vandkraft. Vi har i alt 31 investeringer i denne kategori fordelt på 15 fra sol, 15 fra vind og en enkelt fra vandkraft. Elproduktion baseret på kul, gas og olie udleder betydelige mængder CO2, og det har derfor en stor klimamæssig effekt at erstatte sort strøm med grønne alternativer. I de kommende år forventer vi, at elektricitetsforbruget vil stige, efterhånden som flere og flere processer bliver strømbaserede frem for baseret på olie, kul og gas.

Det næststørste investeringsområde er bæredygtigt forvaltede skove i Nordamerika, Sydamerika, Asien og Australien. Skove kan omdanne betydelige mængder CO2 fra atmosfæren til kulstof, og de udgør derfor et vigtigt middel i kampen mod klimaforandringer. Via fotosyntese ’indånder’ træer CO2, der lagres i træets stammer, grene og rødder. 

En betydelig del af fondenes impact-investeringer er lagt i grønne virksomheder og iværksættere, der arbejder i forskellige sektorer såsom transport, energi, industri og landbrug. Virksomhederne har det til fælles, at de arbejder med at udvikle, markedsføre og sælge fremtidens grønne teknologier. Målet er at opnå profitabilitet samt at få adgang til markeder verden over og derved få den størst mulige positive effekt på klimaet gennem salg af virksomhedens produkter og ydelser. 

Tre eksempler på impact-investeringer:

 

Foto: Saildrone Inc.

Saildrone

Virksomheden Saildrone er et eksempel på en teknologifokuseret investering i en virksomhed, der befinder sig i den tidlige vækstfase. Saildrone er en amerikansk virksomhed fra San Francisco, der designer, producerer og opererer selvsejlende målefartøjer drevet af sol- og vindenergi. På trods af at størstedelen af jordens overflade er dækket af have, ved vi forbavsende lidt om disse, herunder hvordan havene reagerer på det skiftende klima. En årsag til dette er, at det er meget dyrt og ressourcekrævende at lave målinger på verdenshavene, da det involverer store forskningsskibe og besætninger. 

Saildrone nedsætter prisen for dataindsamling, da de er selvsejlende, fjernstyres via satellit og er drevet af vedvarende energi. Dronerne kan fx måle havtemperaturer, CO2-indhold og fiskebestande. De kan også forbedre vejrprognoser til gavn for de 65 % af verdens befolkning, der bor tæt ved kysten.

Dronerne kan være på havet mange måneder ad gangen og operere i de barskeste miljøer. Senest har en af dronerne gennemført verdens første autonome sejltur rundt om Antarktis over 196 dage og 22.000 kilometer. Turen bød blandt andet på 15 meter høje bølger, vindhastigheder på over 35 m/s samt kollisioner med isbjerge. Dronerne har også været anvendt af norske forskningsinstitutioner i Nordsøen tæt på Danmark.

Foto: Proterra

Proterra

Proterra er den førende designer og producent af elektriske busser, og virksomheden bliver derfor også omtalt ’bussernes Tesla’. Virksomheden har verdensrekorden for længste distance kørt på en enkelt opladning af et elektrisk køretøj på hele 1.772 kilometer. Elektriske busser udleder ikke CO2, NOx eller sundhedsskadelige partikler, når de kører, og de larmer betydeligt mindre end traditionelle, dieselbaserede busser. Proterra estimerer, at CO2-udledningerne mindskes med lidt mere end 100 tons årligt for hver dieselbus, der erstattes med en elektrisk bus. Dette svarer til cirka ni danskeres årlige CO2-udledning. 
For at udbrede sin teknologi og få flere elektriske køretøjer på vejene samarbejder Proterra med en række etablerede producenter af busser og lastbiler, for teknologien kan også indbygges i andre tunge elektriske køretøjer som fx lastbiler og renovations-køretøjer.

Samarbejdspartnerne designer og producerer selv køretøjernes ’skal’ såsom karosseri og interiør, mens Proterra leverer den avancerede indmad i form af motorer, batterier og styringsteknologi. På den måde er producenterne i stand til at markedsføre og sælge elektriske køretøjer som deres egne uden at bruge ressourcer på at udvikle den avancerede teknologi. Denne tilgang kendes fra bærbare computere, hvor producenten af chipkomponenter Intel under sloganet ’Intel Inside’ i mange år leverede chips til andre producenter af bærbare computere. 

Foto: New Forest

Skovinvestering i Californien

Fondene har investeret i en bæredygtigt forvaltet skov i Californien på cirka 7.000 hektar svarende til 9.750 fodboldbaner. En del af skoven er øremærket CO2-lagring, og den må derfor ikke fældes de næste 100 år. Dette har genereret CO2-kreditter, som er blevet solgt på det californiske CO2-marked indført tilbage i 2013. Systemet er sammenligneligt med det europæiske CO2-marked, som gør det muligt for virksomheder at CO2-kompensere for egne udledninger gennem køb af CO2-kreditter.
 

De kommende år

Vores impact-investeringer er langsigtede, og der går derfor endnu nogle år, før vi endelig kan få eftervist, om det kan lade sig gøre at levere på den dobbelte bundlinje. Vi har dog stor tillid til denne type investeringer, og vi håber, at andre vil finde inspiration i vores arbejde, så flere med tiden vil inddrage  impact-investeringer i deres investeringsunivers.

Undervisningscase på Harvard Business School

Fondenes arbejde med impact-investeringer er blevet en case på Harvard Business School til MBA-studerende.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål:

Anders Lyngaa Kristoffersen
Head of Impact Investments, VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN
Phone: 
+45 24 98 76 16