Hvordan påvirker miljøbevægelsers arbejde vores måde at tænke og handle på i forhold til klimaudfordringerne, og hvordan kan bevægelsernes arbejde styrkes igennem vidensdeling? Det har forskningsprojektet COMPASS i samarbejde med ti grønne kollektiver undersøgt.

Forskningsprojektet COMPASS (Collective Movements and Pathways to Sustainable Societies) er et samarbejde mellem fem forskere fra Københavns Universitet og 10 grønne fællesskaber, der undersøger, hvordan normer omkring miljø og bæredygtighed bliver skabt og spredt videre i samfundet.

Det er stort stykke arbejde, der skal gøres, når miljøbevægelser sætter klimaet på dagsordenen. Der skal lægges planer, udvikles ideer og budgetter, og så skal engagementet ikke mindst holdes ved lige.

De mange overvejelser der ligger bag ti grønne fællesskabers arbejde har forskningsprojektet COMPASS i samarbejde med deltagere fra fællesskaberne samlet i bogen Vigør. I bogen præsenteres der udvalgte beretninger og anbefalinger fra forskerne og praktikernes møder. 

Om bogen siger medforfatter til bogen og lektor i antropologi hos Københavns Universitet, Quentin Gausset:

”Vores intention med ’Vigør’ er at inspirere både den garvede miljøaktivist såvel som den helt almindelige borger til at skabe endnu mere og bedre grobund i Danmark for arbejdet med at sikre vores miljø. Ved at gøre tankerne bag fællesskabernes arbejde tilgængelige er vi forhåbentlig med til fremme udvekslingen af ideer og erfaringer imellem fællesskaberne, så de kan stå stærkere i deres arbejde”. 

Fælles fodslag

De mange erfaringer der præsenteres i bogen er blandt andet blevet indsamlet igennem de såkaldte ’Solution Labs’, som COMPASS har arrangeret. Her har forskerne og deltagere fra de ti fællesskaber mødtes med hinanden og udvekslet oplevelser og ideer fra deres egne indsatser.

For forskerne bag COMPASS begyndte det ifølge Quentin Gausset med en indledende brainstorm forskerne imellem:

”Vi (forskerne) lagde ud med at mødes og vende vores hypotese om, at miljøfællesskaber, der arbejder for at forhindre fx madspild, påvirker, hvordan vi andre tænker og handler i forhold til madspild. Umiddelbart derefter mødtes vi med en række deltagere fra fællesskaber, som vi mente kunne være interessante at arbejde sammen med. Sammen diskuterede vi efterfølgende formen på projektet, ansvarsfordeling og budget”.

Om erfaringerne fra projektet siger Quentin Gausset:

”Til at starte med vidste vi ikke, hvordan samarbejdet ville gå, men det viste sig hurtigt, at der var mange fordele ved at arbejde sammen med praktikere - de var jo eksperter på deres område og vidste meget mere end forskerne. Til gengæld var forskerne så bedre rustet til netop at indsamle praktikernes store ekspertise og publicere den. Indenfor vores projekt hjalp det også, at deltagerne var højt uddannede og derfor havde en god forståelse for forskernes akademiske sprog”.  

Blandt bogens anbefalinger finder man råd fra projekter, der beskæftiger sig med alt fra bekæmpelse af madspild til komplekst klimapolitiske arbejde. Deriblandt netværksgruppen ’Omstilling Nu’ der deler gode erfaringer til gavn for både nye og gamle i klimaindsatsen.

ANBEFALINGER FRA 'OMSTILLING NU'
  • Find en god sag – en sag som du virkelig brænder for. Sagen er drivkraften.
  • Find andre, som brænder for samme sag og slå kræfter sammen med dem
  • (find et eksisterende fællesskab, eller skab et nyt). Fællesskab giver energi
  • og talerør. Du er stærkere i et fællesskab.
  • Lav noget i fællesskab. Aktiviteterne giver indvirkning, opmærksomhed og
  • holder liv i fællesskabet.
  • Husk din sag og vision – også når du bruger tid på administration og sender
  • ansøgninger til fx fonde.
  • Giv ansvar og giv slip. De, som har en god ide, skal have lov til at føre den
  • til dørs, men skal også finde en afløser til den tid, hvor de selv bliver nødt
  • til at stoppe.
  • Giv slip på projekter, hvor energien simpelthen ikke er mere. Et fællesskab
  • skal fornyes og prøve nye ting for at udvikle sig.
  • Tag nye aktive medlemmer, som brænder for samme sag som du gør, ind i
  • fællesskabet. Et fællesskab med få aktive og ansvarlige medlemmer trives
  • bedre end et fællesskab med mange inaktive medlemmer, som ikke tager

For kontakt og spørgsmål: