Der blev både skrevet danmarkshistorie og fondshistorie i efteråret 2014 med nyheden om Den Danske Naturfond, som VILLUM FONDEN har været med til oprettelsen af.
Danmarkshistorie, fordi der for første gang skulle etableres en uafhængig, national fond med det formål at forbedre og bevare naturtilstanden i Danmark som en ekstra indsats for naturen.
Mandag den 2. december 2013 underskrev statsminister Helle Thorning-Schmidt, Lars Kann-Rasmussen (siddende), daværende formand for VILLUM FONDEN, formand Leif Skov, Aage V. Jensen Naturfond, og daværende miljøminister Ida Auken en principaftale om etablering af Den Danske Naturfond. Foto: Jens Nørgaard/Scanpix
Private fonde kan bidrage til løsning af samfundets udfordringer
Fondshistorie, fordi Den Danske Naturfond er et unikt eksempel på et offentligt-privat partnerskab, hvor staten og to private fonde, VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond, har sat sig sammen og forenet to forskellige verdener for at skabe en fond, der skal løfte en opgave af stor samfundsmæssig betydning, og som skal række langt ud i fremtiden. Vel at mærke en fond, der også giver borgere, virksomheder og andre fonde mulighed for at bidrage med en ekstra indsats til naturen, både i form af tid og penge.
875 mio. kr. i startkapital
Regeringen har i 2013 aftalt med Venstre og Det Konservative Folkeparti, at staten giver 500 mio. kr., mens VILLUM FONDEN bidrager med 250 mio. kr. og Aage V. Jensen Naturfond med 125 mio. kr.
Ideen opstod flere steder samtidig
Forud for historieskrivningen gik en række år i VILLUM FONDEN med overvejelser om at gøre mere for miljøet, gøre noget mere for naturen i Danmark, gerne ved at fokusere på biodiversitet og således med stor sandsynlighed gøre noget godt for miljøet generelt. ”I begyndelsen af 2011 havde vi flere samtaler internt i VILLUM FONDEN om, hvordan man kunne investere i naturbevaring og naturgenoprettelse. Tankerne tog for alvor fart, da min bror Hans og jeg blev inviteret til Filsø og for første gang mødte Leif Skov, formand for Aage V. Jensen Naturfond,” fortæller den daværende formand for VILLUM FONDENs bestyrelse, Lars Kann-Rasmussen. ”Ved det første møde med Leif Skov kom vi ind på tankerne om at etablere en dansk naturfond,” fortæller Lars Kann-Rasmussen. Hos Aage V. Jensen Naturfond havde man længe gået med præcis de samme overvejelser. Det tegnede lovende.
Hovedformål: Fonden har til formål at forbedre naturtilstanden og vandmiljøet i Danmark.
Fonden skal arbejde for:
- at styrke naturens mangfoldighed gennem forbedring af levestederne for beskyttelsesværdige dyr og planter
- at vandløb, søer og indre farvande bliver renere, og belastningen med næringsstoffer reduceres som et led i fondens aktiviteter
- at fondens aktiviteter også bidrager til at reducere udledningen af drivhusgasser eller forøge bindingen af disse
- at styrke den folkelige forankring af, opbakning til og deltagelse i arbejdet med naturgenopretning og -beskyttelse.
(Uddrag fra vedtægterne for Den Danske Naturfond)
Billedgalleri
3 billeder
Støtte større og bredere
Mange private fonde anvender udtrykket, at de vil ’gøre en forskel’, når de på baggrund af deres fundats støtter en særlig udvalgt gruppe eller et område i samfundet. ”Hos VILLUM FONDEN har vi længe støttet naturvidenskabelig og teknisk forskning. Siden er sociale projekter og støtte til kultur kommet til og senest projekter indenfor miljø og bæredygtighed. Alt sammen med udgangspunkt i fundatsen,” siger Lars Kann-Rasmussen. ”Men som almennyttig fond havde vi også et ønske om at støtte en større og bredere sag, der kunne betyde noget for hele Danmark. Og den danske natur er en sådan sag. Mange rapporter fra både universiteter, organisationer og det offentlige havde længe peget på, at naturen er nødlidende, og biodiversiteten i stadig tilbagegang.”
”Så spidsede vi ører. Tænk nu, hvis vi kunne indgå i en eller anden form for samarbejde med staten."
Lars Kann-Rasmussen
Noget skal gøres
Sammen arrangerede de to naturinteresserede fonde flere møder med andre almennyttige fonde. Målet var at afklare, om ideen om en naturfond skabt af private fonde kunne være interessant for en bredere kreds. Ambitionen var at nå op på en milliard kroner til formålet. I april 2013 kom så Natur- og Landbrugskommissionens rapport om den danske naturs tilstand med en række anbefalinger til fremtidig indsats. Heri lancerede kommissionen også ideen om oprettelse af en naturfond. ”Så spidsede vi ører. Tænk nu, hvis vi kunne indgå i en eller anden form for samarbejde med staten og derved få skabt noget med en vis tyngde og af en betydelig størrelse,” siger Lars Kann-Rasmussen.
VILLUM FONDENs bestyrelse underskrev og afleverede i august 2013 en hensigtserklæring til Miljøministeriet om, at man delte ambitionen om at stifte en naturfond og ønskede at bidrage økonomisk.
To forskellige verdener
I løbet af 2014 drøftede en arbejdsgruppe detaljerne for at etablere en sådan fond. I det samarbejde mødtes to forskellige verdener, hvor man skulle forene de principper, der gælder for forvaltning og bevilling af offentlige midler, og de muligheder og holdninger, der karakteriserer de private, almennyttige fonde. Mange detaljer blev drøftet for at sikre, at alle problemstillinger blev ordentligt belyst for at få etableret den bedst mulige ramme for fondens arbejde.
Naturen er blevet en folkesag
I arbejdet med Den Danske Naturfond har man bl.a. skelet til National Trust i Storbritannien, som har en stolt tradition for at engagere almindelige mennesker i det frivillige arbejde med at bevare og passe på naturen. National Trust blev etableret i 1895 for at passe på og varetage kystlinjer, skove, landskaber og historiske bygninger og har i dag over 4 mio. medlemmer. Flere tusinde frivillige bidrager løbende fx med at restaurere historiske haver, værne om gamle træer og rosenhaver og rydde op langs kysterne.
Fonden skulle både være langsigtet, være politisk uafhængig, kunne tiltrække midler fra mange kilder fremover og – meget vigtigt – opnå en bred folkelig forankring. ”VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond har været betydelige ’drivere’ i processen. Vi har vovet os ud på nyt territorium, som har krævet mange ressourcer både i vores bestyrelse og vores sekretariat.” ”Men det har været anstrengelserne værd, og vi er meget glade for at have bidraget både med midler og med arbejdsindsats til noget så vigtigt. Det er meget glædeligt, at der er bred opbakning til Den Danske Naturfond både fra de grønne organisationer, erhvervsorganisationer, land- og skovbrug og befolkningen,” siger Lars Kann-Rasmussen.
Det lange sigt
Den Danske Naturfond er en helt ny konstruktion i den danske fondsverden. Hverken ejet af staten eller stifterne, men en selvejende, politisk uafhængig, erhvervsdrivende fond i et nyt offentligt-privat samarbejde. Lovforslaget blev sendt i høring den 22. september 2014. Der kom mange relevante høringssvar, og modtagelsen var generelt meget positiv. Loven blev vedtaget den 19. december 2014, og Den Danske Naturfond er en realitet fra 1.1.2015. Miljøminister Kirsten Brosbøl har udpeget Lauritz B. Holm-Nielsen som formand for Den Danske Naturfond. ”Nu er opgaven så for de tre fondsstiftere at få etableret den rigtige, fagligt kompetente bestyrelse, så der kommer gang i arbejdet.” ”Jeg håber, at mange i Danmark om 50-100 år vil glæde sig over, at vi fik etableret Den Danske Naturfond både til gavn for naturen og danskernes oplevelser og viden om natur,” slutter Lars Kann-Rasmussen.
Læs pressemeddelelsen om Den Danske Naturfond.