Nye samarbejder mellem humanvidenskab og praksis

03.12.18

Dans med Parkinson, sugardating, rollemodeller for unge med autisme og helhedsorienterede metoder til at forebygge social marginalisering.

Fire projekter har modtaget 19,8 mio. kr. fra VELUX FONDENs HUMpraxis-program, der har fokus på nye former for samarbejde mellem humanvidenskabelige forskere og praksis.

Med udgangspunkt i vidt forskellige problemstillinger – fra sugardating blandt marginaliserede unge til erfaringer med danseforløb hos patienter med Parkinsons sygdom – sætter fire projekter over de næste 3-5 år gang i tætte samarbejder mellem humanvidenskabelige universitetsforskere og praksis inden for det sociale område og ældreområdet.

To projekter er forankret på Aarhus Universitet, to på Roskilde Universitet. Praksisaktørerne er blandt andre kommuner og civilsamfund.

Fælles for projekterne er ambitionen om på en gang at bidrage med nye løsninger på konkrete samfundsudfordringer inden for det sociale område og ældreområdet samt grundvidenskabelige erkendelser og indsigter.

Om de fire projekter:

Dialogisk samskabelse af viden: patienter og pårørende fortæller om at danse med Parkinson

Roskilde Universitet

Bevilling: 5,3 mio. kr.

Hvordan kan man samskabe erfaringsbaseret, hverdagsforankret viden om den terapeutiske brug af dans? Hvilke potentialer og udfordringer er der i patientinddragende, participatorisk forskning og forskningskommunikation?

I dette projekt vil borgere med Parkinsons sygdom, pårørende og forskere sammen reflektere over deres erfaringer med danseforløb. Projektet baserer sig på et kollaborativt forskningsdesign, der bygger på dialogisk kommunikationsteori og gør brug af en række forskellige kreative samskabelsesmetoder.

En af hovedmetoderne er fortællerværksteder, hvor borgere, pårørende og forskere vil samskabe viden på baggrund af kropslige, sensuelle og æstetiske erfaringer med dans. Denne viden vil blive formidlet gennem grafiske fortællinger.

Et af projektets mål er at kvalificere og fremme patientinddragende behandling, forskning og formidling i forbindelse med Parkinsons sygdom og andre sygdomme. Et andet mål er at kvalificere brugen af dans som terapeutisk kunstaktivitet i patientinddragende behandling.

Med hensyn til forskning er projektets mål at bidrage til forskningsfelterne om dialogisk kommunikation, patientinddragelse samt kvalitativ og kunstbaseret forskning om sundhed - især narrativ og grafisk medicin.

Projektet er et samarbejde mellem Roskilde Universitet, Parkinsonforeningen og Tivoli Balletskole. Det ledes af professor Louise Phillips og lektor Lisbeth Frølunde fra forskningsgruppen i dialogisk kommunikation på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet.

Læs mere om projektet.

Kontakt:
Louise Phillips, professor, Roskilde Universitet, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab

Sugardating blandt marginaliserede unge

Roskilde Universitet

Bevilling: 4,9 mio. kr.

Sugardating har fået stor opmærksomhed i den danske offentlighed de senere år, og antallet af profiler på danske sugardatinghjemmesider er steget kraftigt. Samtidigt får rådgivninger som RedenUng stadig flere henvendelser fra unge, der oplever problemer i forbindelse med sugardating, bl.a. social isolation, stigmatisering og afhængighed af penge, gaver og opmærksomhed. Der mangler imidlertid viden om, hvorfor unge indgår i sugardating, hvilke former for marginalisering de oplever, samt hvilke indsatser der bedst kan hjælpe dem.

Dette projekt sætter som det første kombinerede forsknings- og praksisprojekt i Danmark fokus på sugardating blandt unge og undersøger bl.a. de unges motiver for at udveksle sex i forhold til såkaldte sugardaddies.

Der anvendes et intersektionelt perspektiv, der gør det muligt at indsamle viden om de unges forskelligartede baggrunde og motiver i forhold til fx deres køn, sociale klasse, seksuelle orientering, alder og etnicitet.

Gennem spørgeskemaundersøgelse, interview og feltarbejde blandt unge sugardatere i både by- og landområder indsamles viden om marginaliseringsfaktorer samt om forskellige typer af udvekslinger i sugardating på et kontinuum fra almindelig dating til prostitution.

Som en del af projektet udvikles sociale indsatser rundt om i landet, der kan afhjælpe de unges marginalisering og give dem adgang til støtte, herunder styrke deres sociale netværk og sammen med de unge udvikle alternativer til sugardating. Udviklingsdelen omfatter desuden vidensdeling, brobygningsindsatser og uddannelse af fagfolk omkring håndtering af unge i sugardating.

Projektet udføres af forskere fra Roskilde Universitet, Aarhus Universitet og fagfolk fra RedenUng i samarbejde med bl.a. VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Københavns Kommune, Ballerup Kommune, De Unges Hus, LGBT+ Danmark, Headspace og Ungdommens Røde Kors.

Kontakt:
Christian Groes, lektor, Roskilde Universitet, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab

Autistiske rollemodeller: positiv pædagogik for unge på autismespektret

Aarhus Universitet

Bevilling: 4,7 mio. kr.

Voksne på autismespektret oplever generelt ikke at være forstået og anerkendt af andre. De føler håbløshed og har svært ved at forestille sig en positiv fremtid.

Dette projekt arbejder med unge på autismespektret med henblik på at hjælpe dem til at få mere selvtillid og blive mere håbefulde voksne, der er i stand til at leve et liv, som de finder tilfredsstillende.

Hypotesen er, at unge på autismespektret i utilstrækkelig grad bliver eksponeret for modeller for det gode liv, der passer til deres profil.

Projektet er et tæt samarbejde mellem eksperter fra Langagerskolen (en specialskole for børn og unge med autisme) og fra Aarhus Kommunes Center for Specialpædagogisk Børnetilbud (CSB) samt forskere fra Aarhus Universitet.

Sammen ønsker projektets deltagere at designe og etablere en uddannelsespraksis, der introducerer autistiske rollemodeller til autistiske unge igennem face-to-face møder, interaktive videoklip og andre former for media. Rollemodellerne bliver udvalgt i samarbejde med medlemmer af autismesamfundet og repræsenterer unge voksne med autisme, der har fundet deres version af det gode voksenliv.

Tanken er, at eksponering for de rigtige rollemodeller vil hjælpe disse unge med at identificere sig positivt med deres livssituation, formindske deres selvstigmatisering og håbløshed samt bidrage til at øge deres selvværd og i sidste ende livskvalitet.

Kontakt:
Raffaele Rodogno, lektor, Aarhus Universitet, Institut for Kultur og Samfund

Brobygning og fællesskabende praksis - udvikling af metoder til helhedsorienteret forebyggelse

Aarhus Universitet

Bevilling: 5 mio. kr.

Projektet sætter fokus på, hvordan inkluderende fællesskabende praksisser kan forebygge marginalisering og overskride aktuelle samfundsmæssige tendenser til etnisk og social polarisering.

Projektets mål er at udvikle teori om og metoder til brobygning, fællesskabende praksis og meningsfulde dokumentationsmetoder.

Et forskerteam fra DPU, Aarhus Universitet, udfører praksisforskning i samarbejde med to forskellige helhedsorienterede forebyggende praksisser:

Projekt Aktive Drenge arbejder med en helhedsorienteret gruppemetode ”tæt på familien”, hvor omdrejningspunktet er ’fælles tredje’-projekter, fx Nørrebroløbet i lokalmiljøet, på indre Nørrebro.

Projekt Street-Lab, som er en del af den sociokulturelle landsby, skaber inkluderende grænsefællesskaber, der engagerer børn, unge, deres familier og frivillige i alle aldre i sociokulturelle aktiviteter, mens udsathed sættes ’i parentes’, i Hillerød.

Projektet udvikler og udforsker prototyper på helhedsorienterede indsatser, herunder hvordan det forebyggende arbejde organiseres, så der bygges bro på tværs af civile samfundsorganisationer og kommunale systemer.

Kontakt:
Line Lerche Mørck, professor MSO, Aarhus Universitet, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU)

Tæt samarbejde og vekselvirkning

”Tanken med programmet er at bidrage til nye løsninger på konkrete samfundsudfordringer ved at stimulere tætte samarbejder, hvor parterne fra praksis og forskning på lige fod bidrager med viden omkring en aktuel problemstilling,” siger Henrik Tronier, programchef for VELUX FONDENs humanvidenskabelige område og uddyber:

På baggrund af 98 projektidéer inviterede vi i april ansøgere til at sende en fuld ansøgning til HUMpraxis-programmet.

Alle ansøgere har haft møder med fondens medarbejdere, og alle ansøgninger er blevet vurderet af eksterne forsknings- og praksissagkyndige, inden en arbejdsgruppe og efterfølgende bestyrelse har bevilget årets fire projekter.

”Forskerne kan med fokus på 'den menneskelige faktor' bidrage med forskningsbaseret udvikling, indsigt og nye erkendelser i forhold til de problemstillinger, som projekterne arbejder med. Og fagpersoner fra praksis kan bidrage med konkret indsigt fra hverdagslivet og de oplevelser, de har af muligheder og barrierer fx inden for eller på tværs af institutioner og organisationer.”

VELUX FONDEN gør det igen

Vi åbner for projektidéer under HUMpraxis-programmet igen i 2019.

Også fremover er fokus på nye samarbejdsflader og projekter, der bygger på en væsentlig samfundsmæssig problemstilling indenfor social-, aldrings- eller miljøområdet.

”Det er ikke helt let at etablere tætte, ligeværdige samarbejder. Derfor overvejer vi nu, hvordan vi kan styrke mødet mellem forskere og praksisaktører og bidrage til fælles udvikling af projekter, der udforsker en konkret samfundsudfordring,” siger Ane Hendriksen, direktør i VELUX FONDEN.

HUMpraxis

Med programmet ønsker VELUX FONDEN at fremme ligeværdigt samarbejde og vidensudveksling mellem forskere og praksisaktører inden for social-, aldrings- eller miljøområdet.

Projekter, vi har støttet

Se hvilke projekter, vi har støttet under HUMpraxis-programmet.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os: