Nye calls: Science i fritiden og makerspaces i skoletiden

01.02.2019

VILLUM FONDEN åbner to nye ansøgningsrunder med fokus på at få flere børn og unge til at gå til science i fritiden og på etablering af læringslaboratorier – makerspaces – landet over. Begge dele er initiativer under fondens nye område børn, unge og science.

VILLUM FONDEN har haft arbejdstøjet på i 2018, hvor strategien for det nye område børn, unge og science er blevet lagt. I løbet af de næste mange år vil fonden bidrage både til nationale initiativer og konkrete løsninger med et overordnet formål: flere børn med stærk science-kapital.

Agi Csonka, der er programchef for børn, unge og science, forklarer:

”Vi vil styrke børn og unges naturvidenskabelige viden, interesse og dannelse og bidrage til, at science bliver vedkommende og inspirerende i skolen såvel som i hverdagen, fritiden og som mulig fremtid.

Det kræver, at børn og unge har viden om naturvidenskab og naturvidenskabelig metode. At de har forståelse for, hvordan naturvidenskab og teknologi bidrager til samfundets udvikling. Og at de har en nysgerrig og undersøgende tilgang til naturvidenskabelige og teknologiske udfordringer. Det kalder vi science-kapital.”

Science i fritiden og makerspaces i skoletiden

VILLUM FONDEN har netop åbnet for to nye ansøgningsrunder med frister i april og juni.

Børn, unge og science

VILLUM FONDENs støtte til børn, unge og science har et overordnet formål: flere børn og unge med stærk science-kapital.

Læs mere

I forårets ansøgningsrunder kan frivillige idræts- og friluftsforeninger, ungdomsskoler, klubber, SFO’er, kulturinstitutioner og biblioteker m.fl. søge støtte til at udvikle sjove, lærerige fritidsaktiviteter med science-indhold.

Og på uddannelsesområdet inviteres landets kommuner og skoler til at etablere værksteder – makerspaces – for it og teknologi.

De projekter, der modtager støtte fra fonden, vil alle få rådgivning i intern og ekstern evaluering.

”Vi vægter evaluering og fælles viden højt, så vi alle bliver klogere på, hvordan vi bedst styrker science-kapital hos børn og unge,” siger Agi Csonka.

Det ved vi:

Undersøgelser viser, at danske børn og unges kompetencer inden for naturfag er over gennemsnittet sammenlignet med øvrige lande. Og de er generelt glade for og interesseret i naturfag. Men de adskiller sig ved, at naturfag ikke spiller en væsentlig rolle i hverdagen eller i forventninger til fremtidig karriere.

Hvis børn og unge skal opleve science som vedkommende og inspirerende, skal vi sætte ind flere steder.

Forskning peger på:

  • At naturfagsundervisning af høj kvalitet og med klog brug af it, hvor børn og unge arbejder undersøgelsesbaseret med virkelighedsnære problemstillinger og inddrager etiske og samfundsmæssige perspektiver, har betydning for motivationen.
  • At tilstedeværelsen af science-ressourcer i familien, netværket og fritiden har betydning for, om science opleves vedkommende og som en mulig levevej.
  • At der er en særlig udfordring, ikke mindst når det gælder piger, i at fastholde interessen for science. Derudover har den sociale baggrund betydning for, hvordan børn og unge klarer sig – også i forhold til naturfag.

Hvorfor science i fritiden?

Mange af de fritidstilbud, børn og unge går til, har et naturvidenskabeligt element. Nogle har det eksplicit, som når børn og unge bygger robotter eller udvikler e-spil i den lokale Coding Pirates-forening. Eller tager på science-camps.

Andre har det mere indirekte. I idrætsforeninger er der fokus på kroppens bevægelse, reaktioner på træning og tennisboldens acceleration. I friluftsorganisationer er der fokus på forholdet til naturen, økosystemer og biodiversitet. Ungdomsskoler og klubber har også udviklet fritidstilbud, som indeholder science.

”Vi skal have mere af det – og det skal være forløb, hvor børn og unge erfarer, at dét at forstå fysikkens love, kroppens opbygning og naturens kredsløb, er noget, der gør en bedre i stand til at håndtere og mestre verden. Og samtidig skal det være sjovt og gøre en bedre til det, man gerne vil være bedre til,” siger Agi Csonka.

Dette er i tråd med nyeste forskning, som påpeger, at hvis børn og unge skal opleve science som vedkommende, skal det også fylde noget i fritiden. Det skal være noget, man taler om over middagsbordet, og det skal være en del af hverdagskulturen og netværket.

”Og så ligger det godt til en filantropisk fond som VILLUM FONDEN at understøtte den frivillige sektor. Vi vil gerne give en håndsrækning til alle de ildsjæle rundt omkring i landet, som brænder for at give deres begejstring for science og teknologi videre. Vi håber, at vi hermed også kan få fat i nogle af de børn og unge, som ikke nødvendigvis har fået science ind med modermælken,” siger Agi Csonka.

Science i fritiden

Frivillige idræts- og friluftsforeninger, ungdomsskoler, klubber, SFO’er, kulturinstitutioner og biblioteker m.fl. søge støtte til at udvikle sjove, lærerige fritidsaktiviteter med science-indhold.

Deadline: 1. april 2019 kl. 12.00

Hvad er makerspaces?

På uddannelsesområdet arbejder fonden de kommende år med at understøtte styrket teknologiforståelse og praksisnær læring i skoler og uddannelsesinstitutioner. Børn og unge skal kunne bruge, skabe, forstå og forholde sig til digitale teknologier, ligesom de skal have mulighed for at udvikle praktiske kompetencer gennem arbejde med materialer og produkter.

I den forlængelse støtter fonden udvikling af kommunale, praksisrettede læringslaboratorier for it og teknologi – makerspaces.

Visionen er at etablere teknisk og kompetencemæssigt veludstyrede læringscentre, med kompetente vejledere, der klæder lærere på til at bruge forskellige teknologier og digitale redskaber i undervisningen og faciliterer udvikling af undervisningsforløb, hvor elever arbejder praktisk og konkret med materialekendskab, teknologier, digitale værktøjer mv. i design af løsninger på virkelighedsnære problemer.

”Som fond er vi rundet af en teknologisk og naturvidenskabelig virksomhed, så det er naturligt at vores formål er, at skabe begejstring og interesse for netop det. Men vi har ingen forestillinger om, at naturfag skal fylde mere på bekostning af musik, dansk og historie. Det kan fx være lige så relevant at arbejde i makerspace i billedkunst og historie, som i fysik og biologi,” siger Agi Csonka.

Ikke én model til alle kommuner

Ønsket er, at makerspaces med tiden vil være en del af hverdagen i alle landets kommuner, men ikke med én og samme model.

”Det skal passe ind i den kommunale kontekst, hvor hver kommune har sit særpræg, sine strategier og hvor skolerne er forskellige,” siger Agi Csonka.

Udvalgte ansøgere deltager derfor i en workshop, hvor de går i dybden med, hvordan deres lokale makerspace(s) skal indrettes, bruges, udvikles og vedligeholdes.

Dialog med aktører har sat retningen

VILLUM FONDEN har i løbet af 2018 afholdt en række dialogmøder med alle uddannelsesområdets aktører og følger tæt nationale initiativer på området i regi af Undervisningsministeriet og Teknologipagten.

”Vi ved fra de mange dialogmøder, at teknologiforståelse og praksislæring er højt på dagsordenen, men en kæmpe udfordring. Ved at støtte infrastruktur i form af udstyr og kompetenceudvikling giver vi kommuner og skoler mulighed for at skrue op for dét, de brænder for at komme i gang med.

Med vores indsats vil vi understøtte, at nationale og lokale strategier kan realiseres på et kvalificeret højt niveau og bidrage til, at de aktører, der i dagligdagen skal begejstre og motivere børn og unge, bliver endnu bedre til det,” siger programchef Agi Csonka.

Makerspaces som læringslaboratorier

Landets kommuner og skoler kan søge støtte til etablering af praksisrettede læringslaboratorier for it og teknologi – makerspaces.

Deadline: 3. juni kl. 12.00

Har du spørgsmål, så kontakt os gerne: