Hammershøi-udstilling i Paris

20.03.2019 l Se flere nyheder

’Hammershøi and his world – The Danish Painter of Light’
Fra den 15. marts til den 22. juli 2019 sætter Jacquemart-André museet i Paris fokus på den danske kunstmaler Vilhelm Hammershøi med en eksklusiv særudstilling.

 

Udstillingen har bl.a. fokus på den danske kunstners unikke gengivelse og fortolkning af lys, hans inspiration og udveksling med andre kunstnere, herunder Hammershøis længerevarende ophold i Paris.
Udstillingen er støttet af VILLUM FONDEN.

Kunstner af international kaliber

Der har igennem de seneste år været stor international interesse for Vilhelm Hammershøi (1864-1916), og udstillingen i Paris lægger sig i slipstrømmen af andre store Hammershøi-udstillinger verden rundt -  bl.a. i New York, München, Tokyo og London. Udover kunstnerens særlige evne til at formidle stilhed og lys vil udstillingen  på Musée Jacquemart-André sætte fokus på Hammershøis inderste familie; særligt hans bror, Sven, og hans kone, Ida, der spillede en stor, men lidt overset rolle i hans kunstneriske udvikling.

Der er til udstillingen lånt mere end 50 værker nationalt og internationalt – herunder ses værker fra Tate Britain, London, Nationalmuseet, Stockholm, Musée de Orsay, Paris, samt eksklusive lån fra prestigefulde private samlinger. Fra Danmark er der udlån fra SMK, Aros, Den Hirschsprungske Samling, Ribe Kunstmuseum med flere.    

Har du spørgsmål til VILLUM FONDENs støtte til Kultur og Samfund, er du velkommen til at kontakte os:

Signe Staubo Sørensen
Programchef, eventkoordinator, VILLUM FONDEN
Phone: 
+ 45 24 44 10 50
Fotos venligst udlånt af Sothebys