Direktørskifte i Villum Fonden

Villum Fondens direktør Lars Hansen stopper sommeren 2024 efter ti år på posten.

05.02.2024 l Flere nyheder

Bestyrelsesformand i Villum Fonden Jens Kann-Rasmussen udtaler: "Lars har været en respekteret, dygtig og vellidt leder blandt fondens medarbejdere og har skabt markante resultater som spydspids for fonden de seneste ti år. Der skal lyde en stor tak til Lars fra bestyrelsen for hans dedikerede indsats gennem årene."

Lars Hansen udtaler: "Det har været 10 spændende år hos Villum Fonden, og jeg vil gerne sige stor tak til bestyrelsen og mine kolleger for tilliden og samarbejdet. Vi har udrettet meget sammen, og der er lagt gode planer, og nu glæder jeg mig til at prøve noget nyt," siger Lars Hansen.

Bestyrelsen har påbegyndt arbejdet med at finde den næste direktør og regner med at have vedkommende på plads til sommer, så der kan sikres en god overdragelse af opgaverne til den nye direktør.

 

Kontakt:
Jeanette Blom
Kommunikationschef, VILLUM FONDEN
Phone: 
+45 26 75 38 53