Børn og unge kan søge forundringspulje til seje science-idéer

Mens skoler, institutioner og fritidsaktiviteter over hele landet holder lukket, kan børn og unge søge penge til selv at lave seje science-aktiviteter.  

Søg hos DUF

Forundringspuljen er for alle, der synes, at videnskab og teknologi er spændende, og som har brug for penge til en science-idé.

Læs mere om puljen og søg på DUFs hjemmeside

 

I samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har VILLUM FONDEN åbnet en ny pulje, som børn og unge mellem 10 – 20 år kan søge til at lave science-aktiviteter i fritiden:

"Forundringspuljen er for alle børn og unge, der har lyst til at eksperimentere med science uden for skoletiden og har brug for penge til at omsætte deres ideer til forsøg. Og her skal science forstås meget bredt – det kan være alt fra fysik, biologi og kemi til design, teknologi og opfindelser. Kun fantasien sætter grænser", siger Ole Laursen, der er rådgiver hos VILLUM FONDENs område for børn, unge og science.

Den samlede pulje er på 1 million kr., og der kan søges om beløb op til 50.000 kr. Ansøgere under 18 år skal bruge en myndig (18+), som kan underskrive ansøgningen. 

Læs mere om forundringspuljen på DUFs hjemmeside

Kampagnefilm med DIY-science 

For at gøre børn og unge opmærksom på puljen har DUF og VILLUM FONDEN indgået et samarbejde med youtuberen Jeppe Ølgaard. I tre videoer laver han forskellige science-forsøg og opfordrer følgerne til at søge puljen. 

Se Jeppe Ølgaard forsøge at lave 'elefanttandpasta' og opfordre børn og unge til at søge forundringspuljen:

Se Jeppe Ølgaard mythbuste eksperimenter og opfordre børn og unge til at søge forundringspuljen:

Se Jeppe Ølgaard lave forsøg med droneflyvning og opfordre børn og unge til at søge forundringspuljen: