Den teknologiske revolution vil føre til grundlæggende ændringer på arbejdsmarkedet og i vores måde at omgå hinanden på. Og aldrig før har humaniora haft en så betydningsfuld rolle.

Projekt: 'As if it were a person - social robotics and human self-understanding'

5,9 mio. kr. fra VELUX FONDEN 

Af Johanna Seibt

’Robotrevolutionen’, som medierne kalder den, er drevet af social robotteknologi, som skal gøre robotter med sociale egenskaber til en del af samfundet. Robotdesignere programmerer her ikke længere maskinens fysiske bevægelser, men derimod dens sociale adfærd. Vi skaber altså ikke længere kultur som resultat af menneskets frie tanker og handlinger – vi begynder at designe og konstruere kultur ved at producere kunstige agenter, der skal engagere os i deres programmerede rutiner og repertoirer.

Kan robotudviklere også være kulturingeniører?

Robotudviklere, dataloger og forskere indenfor flere forskellige fagområder advarer om, at robotrevolutionen kan true menneskehedens kerneværdier. Men hvem har den nødvendige ekspertise til at rådgive indenfor denne nye form for kulturelt design? Det har humanisterne. Ifølge adskillige nye globale initiativer for ’ansvarlig robotteknologi’ og ’ethical engineering’ er det netop nu, at ingeniørerne har allermest brug for humanistisk forskning. Og det er ikke alene moralske og etiske begreber som værdighed og retfærdighed, der er i spil – det er også sociokulturelle værdier forbundet med autonomi, fleksibilitet, frit handlingsrum, det autentiske møde, styrkelse af individet og ligestilling.

Pludselig opstår nye områder med behov for en ny type social ansvarlighed. Regeringer, bevillingsgivere og forskere ved humaniora bærer fx hver især et ansvar for at forme robotrevolutionen på måder, der passer til samfundets sociokulturelle værdier.
 

Robophilosophy – Et nyt forskningsfelt

Takket være VELUX FONDENs fremsynethed har man på Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet, været i stand til at definere og præsentere et nyt interdisciplinært forskningsfelt indenfor filosofi: ’robophilosophy’.

Robophilosophy har til formål at løse robotrevolutionens udfordring. I faglige termer er forskningsfeltet defineret som ’philosophy of, for and by socialrobotics’. Det inkluderer et andet felt, ’roboethics’, men mobiliserer også de teoretiske discipliner i filosofi, ontologi, erkendelsesteori og videnskabsfilosofi i ambitionen om at kunne forstå samspillet mellem menneske og robotter.

Robophilosophy skal hjælpe os til at forstå samspillet mellem menneske og robotter.
Hvem har ansvaret for at udtænke anvendelser af social robotteknologi?

Forskningsgruppen
Bevillingen fra VELUX FONDEN (januar 2012-marts 2015) gav mulighed for at ansætte fire juniorforskere, og i samarbejde med ATR/Hiroshi Ishiguro Robotics Lab i Japan blev den første internationale interdisciplinære forskningsgruppe i robophilosophy etableret.
Forskningsgruppen har udført empiriske studier af folks holdningsændringer overfor robotter i et længere projekt på Vikærgården Rehabiliteringscenter (2013-2014), i et pilotprojekt blandt studerende på SOSU Nord (oktober 2014-februar 2015) og under en udstilling på Skive Museum ’Robot or Not? – Hvad Synes Du?’ (september 2015-februar 2016). Man undersøgte blandt andet, under hvilke forhold folk vil tilskrive en robot bevidsthed.

Også mere teoretiske og konceptuelle emner er blevet behandlet. Centrale spørgsmål er fx: Er en menneskelig interaktion med en social robot overhovedet en social interaktion? Og på hvilken måde har vi brug for at udvide begreber om social adfærd for at kunne rumme simuleret og programmeret samspil mellem mennesker og robotter, og har vi eventuelt gode grunde til at gøre dette alligevel, uafhængigt af udviklingen i social robotteknologi?

Hvem har ansvaret?
Forskningsgruppens arbejde skal kortlægge og belyse de komplekse ansvarsområder, der opstår med social robotteknologi, hvilket er centralt for lovgivning og udviklingspolitik. For hvem har ansvaret, når noget går galt? Hvem har det fremadrettede ansvar for at sikre, at kun visse design bliver realiseret, mens andre ikke gør? Hvem har ansvaret for at tage vare på systemiske negative konsekvenser ved anvendelsen af social robotteknologi, og hvem har ansvaret for at udtænke anvendelser af social robotteknologi, som forbedrer menneskelige værdier?

Disse spørgsmål er komplekse, fordi de altid involverer mindst tre grupper af menneskelige agenter – robotforskeren, der har designet robotten, borgeren, der interagerer med robotten, og det omkringliggende kulturelle samfund. En central erkendelse i forskningsprojektet er derfor, at man kun kan adskille og definere de forskellige former for ansvar, hvis man forstår udviklingen af robotteknologiske anvendelser som en social gruppehandling, der indebærer et fælles ansvar.

The robotic moment
For at skabe opmærksomhed omkring de omfattende sociale og kulturelle implikationer af social robotteknologi organiserede forskningsgruppen i 2014 en stor international forskningskonference, ’Robophilosophy 2014 – Sociable Robots and the Future of Social Relations’. Konferencen blev så stor en succes, at det med yderligere bevillinger blev muligt at etablere en tilbagevendende konferenceserie, Robophilosophy 1) samt forskningsnetværket TRANSOR, Transdisciplinary Studies in Social Robotics 2). Ud af konferencen i 2014 kom også fem publikationer.

2016 har desuden budt på verdens største konference indenfor humanistisk forskning i og om social robotteknologi, en dobbeltevent, der rummede den anden robophilosophy-konference samt en konference i TRANSOR-netværket. Titlen var: ’What Social Robots Can and Should Do’.

Årtiet mellem 2015 og 2025 er på forhånd blevet døbt ‘the robotic moment’ i menneskets historie - ’[the] way we contemplate [robots] on the horizon says much about who we are and who we are willing to become’ 3). At bidrage til denne overvejelse på en kompetent og ikke mindst proaktiv måde er ikke alene en spændende ny udfordring for humaniora, det er også en forpligtelse med historisk betydning.

Noter:
1) www.robo-philosophy.org
2) www.transor.org
3) Sherry Turkle, Alone Together

Johanna Seibt

Johanna Seibt er professor MSO, ph.d., dr.phil.habil. på Institut for Kultur og Samfund - Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet.