“Man kan ikke redde hele verden, men man kan værne om en lille flig af den." 

Så smukt kan det siges, når en frivillig i Fugleværnsfonden skal beskrive det engagement, der driver arbejdet med en lang række naturplejeopgaver i fondens reservater. Naturpleje kræver det rette arbejdstøj, og det er derfor en tiltrængt gave for dem at modtage beklædning, der passer til disse aktiviteter.

Fristeder for fugle og andre

Fugleværnsfondens primære opgave er at beskytte og fremme levevilkår for fugle, navnlig de sårbare og truede arter, samt anden flora og fauna. Det sker ved at opkøbe, forvalte og udvikle områder, der er eller kan blive gode fuglelokaliteter. En god fuglelokalitet kræver en ‘god’ natur, og fonden forvalter i dag 21 reservater på i alt 960 hektar, som ved målrettet naturpleje og den rette naturgenopretning sikres så stor biodiversitet og så høj naturkvalitet som muligt.

Unikke naturoplevelser

Et flertal af Fugleværnsfondens reservater har lokale frivillige arbejdsgrupper tilknyttet. De udfører en lang række værdifulde opgaver indenfor naturpleje og formidling. Arbejdsgrupperne tilfører fonden mange uvurderlige ressourcer og sikrer samtidig reservaterne en lokal forankring, som ikke kan etableres centralt. De frivillige arbejdsgrupper får stillet nødvendigt værktøj og redskaber til rådighed, i det omfang økonomien rækker, men de får i sagens natur ikke løn for deres arbejde. Til gengæld får de unikke naturoplevelser og oplever at gøre en forskel i ‘deres’ reservat. Og så er der altid tid til pauser, hygge og en god snak på arbejdsdagene.

 

Den frivillige arbejdsgruppe Gundsømagle Sø. Foto: Kirsten Pedersen

Et vigtigt engagement i fællesskabet

Medlemmerne i arbejdsgrupperne føler stor ansvarlighed overfor ‘deres’ reservat og de opgaver, der løses her, afhængigt af naturtypen. Sammen og efter nøje planlægning fælder de træer, rydder uønsket opvækst, slår hø med le, vedligeholder publikumsfaciliteter, optæller ynglefugle, afholder guidede ture og andre arrangementer, bekæmper invasive arter som kæmpe-bjørneklo og Rosa rugosa og meget, meget mere.

Listen er lang, og oftest supplerer de forskellige kompetencer, der er i en gruppe, hinanden rigtig godt. De løfter i flok, og det giver et godt socialt fællesskab, som kan vare ved i mange år.

Opgaver til alle frivillige

Opgaverne, som de frivillige påtager sig, er meget forskellige afhængigt af lyst, evne og reservat. Men det er altid op til den enkelte frivillige, hvilke og hvor mange opgaver man vil påtage sig. Man behøver absolut ikke at være fugleekspert, da der er noget for enhver smag, dog altid med afsæt i arbejdet for naturen.

Nogle typer af arbejdsopgaver kræver sine stærke mænd og kvinder, som fx i reservatet Nyord Enge, hvor strandhegnet hvert år i november tages ned for vinteren. Det sker med waders flere meter ude i det kolde havvand. Blandt deltagerne er Holger, som med sine 80 år er arbejdsgruppens ældste medlem.

Om foråret sættes hegnet op igen, så kreaturerne kan gå helt ude i vandkanten og græsse, og ænder og vadefugle får et unikt fourageringsområde stillet til rådighed. Det kræver også en vis fysik og hang til aktion, når Hyllekrogtangen på Lollands sydspids brændes delvist af for at komme den invasive art Rosa rugosa (hybenrose) til livs. Rosa rugosa spreder sig hurtigt og kvæler al anden vegetation, hvormed fuglene fratages deres muligheder for fouragering.

Som frivillig kan man dele ud af sin glæde ved at kigge på fugle, når der afholdes Åbent Hus og andre arrangementer i reservaterne. Her tropper de frivillige op med kikkerter og teleskoper og fortæller de besøgende om de fugle og den natur, de kender så godt fra deres arbejde i reservatet. Det er også muligt at være frivillig, selvom man hverken er til fuldbyrdet aktion eller intenst fuglekiggeri. Det er faktisk herimellem, det meste frivillige arbejde foregår med mere almen praktisk naturpleje. En god kage kan også være et meget vigtigt og hyggeligt supplement til en frivillig arbejdsgruppes velbefindende. Ikke mindst på en lang arbejdsdag i naturens tjeneste.

En udvidelse af horisonten

Fugleværnsfonden udarbejder langsigtede plejeplaner for de enkelte reservater med særligt fokus på de sjældne og truede dyr og planter, ligesom der tages særligt hensyn til de forpligtelser, der følger af Natura 2000-planerne, som skal sikre fremgang i udvalgte områder med særligt sårbare naturtyper. De frivillige arbejdsgrupper understøtter alle disse overordnede tiltag, og de får hermed konkret indsigt i de økologiske sammenhænge, der arbejdes for i naturen. De får indsigt i, hvilke udfordringer og gevinster der er ved at være med til at sikre en mangfoldig og bæredygtig natur, samt hvilken betydning det har for fremtiden at gøre en forskel.

De frivillige er hjørnesten i fondens arbejde

Vestene til de frivillige arbejdsgrupper er med til at skabe en fælles identitet og signalerer tilhørsforhold og autoritet. Alle kan se, at her går en naturplejer, der værner om den lokale natur, og det er ok, at han eller hun fælder et træ eller beder hundeejere holde deres hunde i snor. De frivillige arbejdsgrupper er et særkende og en uundværlig del af fondens sammenhængskraft. De sikrer lokal forankring, engagement og synlighed omkring fondens virke. Mange af disse arbejdsgrupper har eksisteret i årtier med ganske lidt udskiftning, hvilket taler sit eget tydelige sprog: Det frivillige engagement i naturplejen er med til at give livet værdi, både på den korte og den lange bane.

Af Elise Frydensberg

Elise Frydensberg (f. 1950) er uddannet biolog og har været direktør for Fugleværnsfonden siden 1991. Elise har erfaring som seminarielærer og med ledelse af naturplejeprojekter i kommunalt regi. Hun arbejder med ledelse, fundraising, budgetter, kontakt til Fugleværnsfondens frivillige arbejdsgrupper og samarbejdspartnere samt diverse administrative opgaver i forbindelse med forvaltning af fondens naturreservater.