540.000 tons spiselige fødevarer bliver årligt smidt ud i Danmark, heraf 303.000 tons i fødevaresektoren.

AF KAREN INGER THORSEN OG HENRIK OLSEN

Karen Inger Thorsen (f. 1954) er direktør for fødevareBanken. Før det var hun projektchef og centerleder i Dansk Røde Kors, hvor hun primært arbejdede med at bane vej ind på arbejdsmarkedet for mennesker i en udsat position. Henrik Olsen (f. 1971) er udviklingsarbejder i fødevareBanken og var bl.a. med til at skrive forretningsplanen for udvikling af model for fødevareBanken som landsdækkende organisation. Han har tidligere arbejdet med en bred vifte af opgaver i forskellige civilsamfundsorganisationer.

Projekt: Udvikling af model for fødevareBanken

Modtager: fødevareBanken

Støtte: 22.650.000 kr. af VELUX FONDEN

Over en freårig periode skal organisationen videreudvikle og kvalitetssikre driften i hovedstadsområdet og etablere en ny afdeling i Østjylland. Herudover skal organisationen opdyrke nye indtægtskilder for at mindske afhængigheden af offentlige puljer og private fonde.

Tonsvis af madspild

540.000 tons spiselige fødevarer bliver årligt smidt ud i Danmark, heraf 303.000 tons i fødevaresektoren. En stor del af disse er af forskellige årsager (logistiske, kosmetiske, m.f.) blevet frasorteret til salg i supermarkeder, selvom de stadig er indenfor holdbarhedsdatoen, og der intet er galt med dem. fødevareBanken arbejder for at tackle to vigtige samfundsudfordringer: madspild og madfattigdom. Organisationen er den eneste i Danmark, der systematisk og i stor skala adresserer fødevarespild i industrien, og som samtidig sørger for bedre mad til mennesker, som står i en socialt udsat position. Organisationen har siden 2009 modtaget overskudsmad fra fødevareproducenter, landbrug, supermarkeder og grossister. Man har fordelt maden blandt organisationer, der arbejder for og med mennesker - heriblandt børn, kriseramte kvinder og mænd, hjemløse, stofmisbrugere og psykisk syge.

Fødevarebanken er det stærke led

fødevareBanken er bindeleddet mellem fødevarevirksomheder og sociale organisationer og har samlet set mere end 3.000 daglige brugere eller beboere. Der har altid været og vil stadig være lokale aftaler mellem fx et værested og den lokale bager, men når det kommer til større mængder overskudsmad med højere krav til håndtering og opbevaring, så skiller fødevareBanken sig ud. De har den nødvendige viden og kapacitet til at håndtere store mængder overskudsfødevarer systematisk og fødevaresikkert, så maden kommer de rigtige steder hen.

fødevareBankens frivillige leverer til modtagerorganisation. Foto: Maria Pagh

Hvad stiller man op med 15 tons ost?

Under den russiske handelsembargo i 2014 stod Arla med 15 tons ost, som ikke kunne sælges. Mængden var selvsagt for stor til, hvad et værested har kapacitet til at opbevare forsvarligt, og så stor en mængde ost ville aldrig blive spist. fødevareBanken derimod har lagre med kølerum til opbevaring, kølebiler til levering og aftaler med en lang række modtagere og kunne derfor tilbyde at håndtere og fordele osten på forsvarlig vis. 

fødevareBanken skaber social og miljømæssig værdi

Studenterorganisationen Økonomer Uden Grænser udfører en årlig beregning af den sociale og miljømæssige værdi af fødevareBankens arbejde. (opdateret med tal fra 2015)​

  • Værdien af de 651 tons indsamlede fødevarer svarer til, at modtagerorganisationerne kunne have købt fødevarer for ca. 14 mio. kr.
  • 72 % af de indsamlede fødevarer er fra nederste og midterste lag i FDB's madpyramide. Heraf udgør 38 % mejerivarer, 16 % frugt og 13 % grønt.
  • 651 tons svarer til 6.200 familiers årlige madspild.
  • De frivillige medarbejderes arbejdstid havde en værdi på ca. 1,5 mio. kr.
  • fødevareBankens indsats har sparet samfundet for forurening svarende til ca. 1.329 tons CO2-ækvivalenter – det samme, som en gennemsnitlig personbil ville forurene, hvis den kørte jorden rundt ca. 257 gange
Frivillige kræfter trækker læsset

fødevareBankens frivillige chaufører kører hver uge ca. 35 ture. På nogle ruter henter, sorterer og registrerer de overskudsvarer, fx hos Aarstiderne, og kører disse tilbage til lageret. På andre ruter pakkes kølebilerne fra lageret og kører en rute, hvor der bliver leveret til 4-8 forskellige modtagerorganisationer. På andre ruter igen kombineres afhentning hos en fødevaredonor med leveringer til modtagere. Sammensætningen af frivilliggruppen i fødevareBanken er lidt atypisk for en frivillig forening, muligvis på grund af arbejdsopgaverne. Ud af den samlede frivilliggruppe på 108 i København er 63 mænd over 60 år.

Kreative idéer fra samarbejdspartnere

Elever fra Teknisk Skole Silkeborg forvandlede fem tons kagemix til pebernødder, brunkager, æbletærte, abrikoskager, gulerodskager m.m., der blev fordelt til herberger og krisecentre. For at peppe kagerne lidt op blev der suppleret med donerede mandler fra Dansk Supermarked og chokolade fra Odense Marcipan. Kofoeds Skoles Ungdomsboliger på Amager bruger maden både til en ugentlig fællesspisning og et ugentligt tilbud om madundervisning, hvor bæredygtighed inddrages som pædagogisk redskab i arbejdet med en gruppe unge. De unge har et meget lille madbudget og har derfor ikke råd til meget spild. Uforudsigeligheden i udvalget fra fødevareBanken bliver her en lejlighed til at teste og udvikle de unges gastronomiske kreativitet og evne til at kombinere forskellige råvarer. 

Den afhentede overskudsmad registreres. Foto: Søren Jessen

Stigende interesse for fødevareBanken

fødevareBanken har stadig fokus på at optimere driften, udvikle samarbejdet med fødevaredonorerne og levere et endnu bedre tilbud til modtagerne. Organisationen oplever en øget interesse for deres arbejde. Man får løbende henvendelser fra potentielle samarbejdspartnere i hele landet, og målsætningen er at komme længere ud – enten i form af endnu en regional driftsenhed i stil med de eksisterende i København og Aarhus eller en ny model udviklet til de lokale muligheder og udfordringer.