Professor Kaare Christensen er garvet på flere måder. Han er 57 år og har levet et godt og allerede ret langt liv, og han har beskæftiget sig med alder i næsten hele sit professionelle virke.

Med støtte fra VELUX FONDEN har han etableret Danmarks første forskningscenter udelukkende med fokus på aldring og lige siden bidraget til at sætte afgørende viden om aldring på verdenskortet, ligesom han har fået nationale og internationale bevillinger.

Kaare Christenensen og Danish Aging Research Center på Sydansk Universitet

Alder har altid fyldt meget i VELUX FONDEN. Allerede da Villum Kann Rasmussen etablerede VELUX

FONDEN i 1981, var alder og aldring en rød tråd i bevillingerne fra fonden. Dels besluttede man at støtte ’aktive ældre’, der gør en indsats for sig selv og andre. Og dels var Villum Kann Rasmussen selv optaget af, at der i samfundet var en generel fokus på unge mennesker. I takt med at han selv blev ældre, optog det ham, hvilken rolle ældre havde i samfundet – hvad betød det at have levet et langt liv? Kunne man ikke også bidrage med noget som ældre? Hvad sker der med ens fysik og mentale evner, når man bliver ældre?

Både aldringsforskning (geriatri og gerontologi) og ’støtte til aktive ældre’ blev nedskrevet som to af fundatsens prioriterede områder.

Tilfældigheder blev til løbebane

Kaare Christensen er uddannet læge og arbejdede på hospitaler i det syddanske fra 1989 til 1992. Han blev optaget af, ’hvorfor nogle mennesker bliver syge, når andre ikke gør?’, og ’hvorfor har nogle babyer medfødte misdannelser?’. Han skulle selv til at have børn og gik i gang med at studere området reproduktionsepidemiologi. Han var interesseret i at gøre faget forståeligt for andre end sig selv, og ved lidt af en tilfældighed kom Kaare Christensen i gang med at forske i, hvorfor nogle tvillinger fik læbeganespalte og andre ikke.

En amerikansk professor, der var optaget af livslængde, fik øjnene op for Kaare Christensen og spurgte, om han ville være interesseret i at komme med i et amerikansk projekt.

Dette blev indledningen på Kaare Christensens forskerkarriere indenfor aldring – nemlig et studie af tvillingers alder – projektet løb fra 1995-2005. I projektet skulle mange tusinde tvillinger rundt i hele Danmark interviewes, og i år 2000 kom VELUX FONDEN i spil for første gang med en bevilling til 100 digitale kameraer. For tvillingerne skulle også fotograferes, så en række sygeplejersker og andre kunne aldersbestemme dem.

Resultaterne var markante. Forskere verden rundt havde i mange år været på jagt efter en god markør for aldring – en indikator for ens biologiske alder – som kan være højere eller lavere end ens ’rigtige’ alder, og som hænger sammen med ens overlevelse. Forskerne havde fortrinsvis fokuseret på kroppens molekylære byggesten uden det store held. Men fotografierne virkede! Ikke bare var sygeplejersker generelt meget enige i deres vurdering, men den skønnede alder havde de egenskaber, som en god markør skal have: Den hang sammen med fysisk og intellektuel funktion, med sygdomme og med overlevelse. Hårde livsvilkår og usund livsstil kunne også aflæses i en øget skønnet alder. Samlet viste det sig, at det er farligere at se et år ældre ud end at være lægepraksisser, hvor billeder af patienter indgår i bedømmelsen af sygdomsforløbet.

Første forskningscenter indenfor aldring 

Et par år senere søsatte Kaare Christensen Danmarks første store  aldringsforskningscenter, nemlig Danish Aging Research Center (DARC I) på Syddansk Universitet. 

”Jeg havde modtaget forskningsmidler fra både USA og EU gennem en lang årrække, men undrede mig faktisk lidt over, at jeg endnu ikke havde formået at få tildelt danske forskningsmidler”, siger Kaare Christensen om de første år.

VELUX FONDEN var dermed de første i Danmark til at sætte vægt bag forskningen i aldring. Det skete med en solid bevilling fra VELUX FONDEN på 22 mio. kr. Fem år senere fulgte man op med endnu 25 mio. kr. til etablering af DARC II.

Darc 1

5-årigt projekt DARC I – ’Hvorfor ældes vi så forskelligt?’ Med centret har man etableret et tværfagligt samarbejde på nationalt niveau, hvor veletablerede forskningsmiljøer indenfor epidemiologi, social epidemiologi og molekylær gerontologi arbejder ligeværdigt sammen. Samarbejdet har muliggjort undersøgelser af genetiske og miljømæssige faktorers betydning for ældres kognitive og fysiske funktionsniveau.

Finansiering: 22 mio. kr. fra VELUX FONDEN 2007-2011

Darc 2

5-årigt projekt DARC II – ’Er de år, som lægges til livet, gode år?’ Her har man blandt andet vist, at ikke alene klarer mange flere sig til de højeste aldre, men også med et højere funktionsniveau, især intellektuelt, samt at der er grundlag for at forvente, at denne positive udvikling fortsætter. Blandt andre positive fund har været en påvisning af, at ældre ikke på længere sigt tager kognitivt skade af at være i fuld narkose i forbindelse med kirurgiske indgreb. Man leder efter flere genetiske faktorer og mekanismer, der i samspillet med miljøet influerer på menneskers biologiske aldring. En viden, der på sigt har mulighed for også at kunne bruges i patientbehandlingen.

Centret har fortsat det tværfaglige i højsædet, fx er alle ph.d.-projekter tilknyttet to forskellige institutioner og har to vejledere. Således er man godt i gang med at uddanne den kommende generation af forskere indenfor aldring med en bred basis.

Finansiering: 25 mio. kr. fra VELUX FONDEN 2012-2018

Generel interesse for området

Siden er Center for Sund Aldring også kommet til, og andre fonde har også støttet aldringsforskning. Og samfundet har i det hele taget fået rykket sin forståelse af ældre medborgeres kvaliteter, fx begreber som det ’grå guld’ og seniorers aktivitetsniveau (rejser, sport osv.), senere pensionsalder og erfarne medarbejderes værdi på arbejdsmarkedet. Samfundet er gået fra at have fokus på unge til at få øjnene op for ældre medborgeres bidrag.

Vigtige pointer fra aldringsforskningen

Aldring er påvirkelig – selv i de højeste aldre.
Mange flere lever til de højeste aldre med god kognitionsfunktion.
Fremtidens ældre kan forventes at fungere endnu bedre.
Udseende er en god biomarkør for aldringsprocesserne blandt ældre.
Genetiske faktorer har væsentlig indflydelse på overlevelse og funktion.

Modtaget flere priser i 2016

Kaare Christensen har i 2016 modtaget den største nordiske pris i aldringsforskning, Sohlberg-prisen.

Han har også modtaget den prestigefyldte Longevity Prize fra Fondation IPSEN på Gerontology Association of America-møde i New Orleans.

Aldringsforsknings fremtid

Malet med den brede pensel mener Kaare Christensen, at aldringsforskningen står foran endnu flere gennembrud. I takt med at vores gennemsnitlige levealder stiger, er det fortsat interessant at se på, hvilken kvalitet de ekstra år tilfører, og hvordan de kognitive evner er.

”Jeg er optaget af, om man kan tale om en 4. alder – altså barndom, voksenliv, alderdom og så de ekstra år, vi får tilført. Heldigvis tyder vores forskning på, at de ekstra år er ’gode år’ og ikke blot ’livsforlængende’. Det er dog sjældent uden udfordringer at nå en meget høj alder, så det er godt at forske i, hvad der er vigtigt for at bevare en vis flyvehøjde og kvalitet i livet. Vi skal arbejde frem mod en bedre forståelse og prioritering af vores indsatser overfor ældre og meget gamle. Måske bekymre os mindre om kolesteroltal og mere om den samlede livskvalitet for de ældste. Og hvordan behandler vi som samfund vores ældre medborgere, og hvad kan vi gøre bedre, fx i forhold til behandling og medicinering, så det ikke bliver for lidt eller for meget. Der er nok at undersøge også i årene fremover”, siger Kaare Christensen.

For VELUX FONDENs direktør, Ane Hendriksen, vil der også fortsat være fokus på aldringsforskningen, og her er den røde tråd ganske tydelig.

”Vi vil godt støtte projekter, hvor vi kommer mere i dybden med de ældre, der er ensomme, uden det samme fysiske overskud og de knap så stærke ældre. Hvordan kan vi hjælpe dem, når de lever længere? Så også i 2017 vil vi afsætte midler til at støtte projekter indenfor rehabilitering, undersøge ældres medicinforbrug og kræft hos ældre”, siger Ane Hendriksen.

Har du spørgsmål til vores støtte til aldringsforskning, er du velkommen til at kontakte os

Lise Bonnevie
Fondsrådgiver, programansvarlig, VELUX FONDEN
Phone: 
+45 23 81 56 54