VILLUM Eksperimentet: 71 mio. kr. til 39 skæve forskningsidéer

13.06.2017

Forvandling af CO2 til klimavenligt materiale. Biler, der skifter farve. Systemer, der kan genkende insekter uden at fange dem først. Med 71 mio. kr. støtter VILLUM FONDEN 39 krøllede tekniske og naturvidenskabelige forskerhjerner, der hver især har fundet deres vildeste idé frem.

Det er første gang, at VILLUM FONDEN uddeler midler under VILLUM Eksperimentet, der støtter den helt særlige forskningsidé, som udfordrer normen og har potentialet til fundamentalt at ændre den måde, vi tilgår vigtige emner på.

71 mio. kr. til 39 skæve og potentielt banebrydende eksperimenter. Eksperimenter, som spænder bredt: Emner er alt fra cellebiologi til kvantefysik og forskerne bag er alt fra postdocer til professorer – heriblandt særligt mange lektorer. Også graden af originalitet i eksperimenterne spænder bredt. Fælles for dem alle er et grundlæggende element af nytænkning – og et teknisk og naturvidenskabeligt afsæt.

Om VILLUM Eksperimentet

  • Støtte til den dristige forskningsidé, der har det vanskeligt i et klassisk peer review-bevillingssystem.
  • Målrettet de helt særlige forskningsprojekter, der udfordrer normen og har potentialet til fundamentalt at ændre den måde, vi tilgår vigtige emner på.
  • For at sikre, at forskerne tør fremsende deres mest ambitiøse idéer, uden at blive ’hængt ud’ af deres fagfæller, der skal vurdere deres forskningsidé, er ansøger anonym for bedømmerne. Dette er også indført for at reducere eventuelle bias fra bedømmere.
  • Bedømmerne bliver bedt om at lægge vægt på de idéer, de opfatter som reelle nybrud. Måske vil kun et ud af ti projekter vise sig at skabe noget unikt.
  • Hver sagkyndig har mulighed for at tildele én ansøgning en ”trumf”. Sker dette, skal der helt særlige argumenter til, hvis fondens bestyrelse vælger ikke at støtte idéen.
  • Det bevilgede beløb er på 1-2 mio. kr., og det skal dække en forskningsperiode på 1-2 år.
  • Programmet er åbent for alle forskere uanset nationalitet og kan søges af aktive forskere uanset alder

Læs mere

Behov for flere veje til midler

Og det er ikke kun projekterne, der er eksperimenterende: Forløbet med udvælgelsen af eksperimenterne er tænkt anderledes end i typiske forskningsbevillinger. Ansøgningen er anonym, og de internationale faglige bedømmerne har mulighed for at tildele en ”trumf” til en idé, de synes er helt ekstraordinær og som, uanset hvad andre mener, bør udvælges.

- I et miljø med peer reviews og stærk konkurrence kan det gøre forskerne forsigtige med at lancere idéer, der er markant anderledes i deres tænkning. Den der skæve idé, som man måske ikke tør sige højt, og som ikke passer ind i de kasser, hvor forskningsmidler i dag befinder sig. Men hvis du kigger tilbage og ser på hvilke idéer, der har lavet reelle paradigmeskift, så har de været svære at forudsige. Der skal være plads til forskere med nye idéer og skæve vinkler - og andre veje til finansiering end gennem den anerkendte peer review proces, siger Thomas Sinkjær, professor og forskningsdirektør i VILLUM FONDEN.

Fokus på den gode idé

Professor Marcos Gonzalez-Gaitan fra Université de Genève i Schweiz er én af de eksterne bedømmere, som har været med i udvælgelse af eksperimenterne. Om VILLUM Eksperimentet siger han:

- Det har været spændende og udfordrende at læse rækken af anonyme ansøgninger. Det er en helt ny måde at tilgå forskningen på. Et meget interessant ”eksperiment”, der har udvidet min videnskabelig horisont og tvunget mig til at have fokus alene på forskningsidéen. Stor cadeau til VILLUM FONDEN for den risikovillighed, fonden udviser. For hvem ved, måske vil kun ét af 10 eksperimenter vise sig at skabe noget unikt.

”Et eksperiment er bedre end 1.000 ekspertantagelser”

Dette motto levede fondens stifter, Villum Kann Rasmussen, efter. Han var altid i gang med at eksperimentere. Borde, stole, kaffemaskiner, vindmøller og naturligvis VELUX ovenlysvinduet.

- Villum Kann Rasmussen hyldede det gode initiativ og den gode idé. Med VILLUM Eksperimentet håber vi at uddele midler til de krøllede forskerhjerner, der ser, at tingene kan hænge sammen på andre måder, end vi tror, og som kan gennemføre dristige projekter, der kan be- eller afkræfte deres vilde idé, siger Jens Kann-Rasmussen, bestyrelsesformand i VILLUM FONDEN.

De 39 VILLUM Eksperimenter

Danmarks Tekniske Universitet
  • Haitham El-Ella, DTU Fysik, Kondensering af kvantepartikler i diamant, 1,9 mio. kr.
  • Hugh Simons, DTU Fysik, Røngtenmikroskopi vendt på vrangen, 1,6 mio. kr.
  • Kent Kammer Hansen, DTU Energi, Elektrokemisk reduktion af NOx med en ny tri-funktionel katode, 1,5 mio. kr.
  • Kaare Hartvig Jensen, DTU Fysik, Tapning af sukkersaft fra planter, 2 mio. kr.
  • Nikolaj Sorgenfrei Blom, DTU Kemiteknik, Afvæbning af resistente mikrober med resonansbølger (DireWaves), 2 mio. kr.
  • Nikolaus Sonnenschein, DTU Biosustain, Biologi i skyen: et skridt nærmere fuldautomatiske eksperimenter, 2 mio. kr.
  • Roar R. Søndergaard, DTU Energi, In situ syntese og 3D strukturering af nanokompositter med forskellige egenskaber fra opløsning, 2 mio. kr.
  • Seunghwan Lee, DTU Mekanik, ArthroLube: En ny metode til forbedring af biokompatibilitet og lang levetid af ledbundne implantater, 2 mio. kr.
  • Tim Dyrby, DTU Compute, 3D rekonstruktion af musehjernens neural forbindelser, 2 mio. kr.
  • Xiaolong Zhu, DTU Nanotech, Plasmon opvarmet nano-tip: En lysbar til nanovidenskab, 1,7 mio. kr.
Københavns Universitet
  • Alexandra Munoz, Institut for Matematiske Fag, Hinsides genomet: En genteoretisering af det cellulære system, 2 mio. kr.
  • Anand Ramesh Sanadi, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, A Unique Technique, Combined with Smart Structural Design to Develop a New Class of Biobased Fiber Composite Material
  • Dimitrios Stamou, Kemisk Institut, Na+-K+ ATPase: Hovedforbrugeren af ATP i hjernen undersøgt på enkeltmolekyle-niveau, 2 mio. kr.
  • Enrico Cappellini, Statens Naturhistoriske Museum, Dybere udforskning af menneskets udviklingshistorie gennem palaeoproteomics, 2 mio. kr.
  • Jan W. Thomsen, Niels Bohr Institutet, Superradiant atom-ur ved brug af kontinuert vekselvirkning, 1,7 mio. kr.
  • Jesper Lund Pedersen, Institut for Matematiske Fag, Hurtigste ikke-lineære detektionsproblemer, 1,8 mio. kr.
  • Jozef Mravec, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Cellevæggens arkitektur: Er planterne formet af en skjult cellevægslokaliseret vej?, 2 mio. kr.
  • Jørgen Olesen, Statens Naturhistoriske Museum, Det ukendte Y-dyr — en 100 år gammel gåde i marinbiologi, 2 mio. kr.
  • Kell Mortensen, Niels Bohr Institutet, Homologi som nyt værktøj til at forstå strukturelle faseovergange, 2 mio. kr.
  • Leila Lo Leggio, Kemisk Institut, Strukturbestemmelse af peptider og små/mellemstore proteiner ved anvendelse af røntgendiffraktion: mod en universal metode, 2 mio. kr.
  • Marcus Thomas Gilbert, Statens Naturhistoriske Museum, Blev tæmningsprocesser påvirket af menneskelig indvirken på dyrs tarmflora?, 2 mio. kr.
  • Nadja Møbjerg Jørgensen, Biologisk Institut, CRISPR-modificering af bjørnedyr: Udforskning af hemmelighederne bag latent liv og ekstrem stresstolerance hos dyr, 1,9 mio. kr.
  • Peter Ditlevsen, Niels Bohr Institutet, Det uforudsetes fysik: Forstå tipping points i naturen, 1,6 mio. kr.
  • Simon Dusséaux, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Høstning af lys for omdannelse af kuldioxid til ”grønne materialer” gennem en unik to-arts adaptiv evolutionstilgang, 1,7 mio. kr.
  • Sophia Häfner, Biotech Research & Innovation Centre, Dekryptering af ribosomkoden, 1,7 mio. kr.
  • Thorbjørn Joest Andersen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, MicroPlastDynamik, 1,3 mio. kr.
  • Tue Hassenkam, Kemisk Institut, Elementer fra livets oprindelse og tidlige udvikling, 1,7 mio. kr.
Syddansk Universitet
  • Jonas Sandby Lissau, Mads Clausen Instituttet, Plasmonisk forstærket molekylær fotonopkonvertering til højeffektive organiske solceller, 1,8 mio. kr.
  • Morten Andersen, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi, Dyrkning af endolitiske organismer i 3D printede miljøer, 1,7 mio. kr.
  • Poul Nielsen, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, En DNA molekylærmotor, 1,8 mio. kr.
Aarhus Universitet
  • Henrik Birkedal, Institut for Kemi, Justerbare fotoniske materialer inspireret af kamæleoner og vandlopper, 2 mio. kr.
  • Kasper Urup Kjeldsen, Institut for Bioscience, Den eukaryote celles stamform, 2 mio. kr.
  • Lars Henrik Andersen, Institut for Fysik og Astronomi, Kvantefysik i proteiner indeholdende retinal, 1.5 mio. kr.
  • Leendert Vergeynst, Institut for Bioscience, Undersøgelse af mikroorganismers kapacitet for nedbrydning af olie i uberørte arktiske miljøer, 1.8 mio. kr.
  • Mads Sloth Vinding, Institut for Klinisk Medicin, Ny dybdegående hypertermimetode: kan vi behandle dybtliggende tumorer med magnetisk resonans (MR)?, 2 mio. kr.
  • Richard Balog, Institut for Fysik og Astronomi, Faststof QED med STM, 1.8 mio. kr.
  • Toke Thomas Høye, Institut for Bioscience, Billedbaseret identifikation af insekter, 2 mio. kr.
  • Witold Kot, Institut for Miljøvidenskab, Nye bogstaver i DNA-alfabetet, 2 mio. kr.
  • Yonghui Zeng, Institut for Miljøvidenskab, Jagten efter fotosyntetiske archaea i arktisk permafrost, 2 mio. kr.

Hvad gør VILLUM Eksperimenterne til noget særligt?

Herunder kan du læse, hvad professor og forskningsdirektør Thomas Sinkjær fra VILLUM FONDEN siger om tre VILLUM Eksperimenter.

1. Kan ændringer i tarmmikrobiota forklare tæmningsprocesser?

Hypotesen i det her eksperiment er kort fortalt, at dyrs domesticeringsproces drives af ændret tarmmikrobiota. Her er vi inde og røre ved et helt grundlæggende biologisk spørgsmål: “Hvordan er det muligt at gennemgå en omfattende forvandling fra vilddyr til husdyr?” 

Ved at undersøge vildkatte og tamme kattes tarmmikrobiota og adfærd foreslår eksperimentet, at en ændring i vilde dyrs tarmmikrobiota er en mere plausibel forklaring på de første domesticeringstrin end konventionelle forklaringer, der peger på generne som afgørende.

Hvis hypotesen holder, har eksperimentet potentialet til at åbne op for en helt ny forståelse af domesticeringsprocessen, der vil få os til at genoverveje omfanget af tarmmikrobiotas indvirken på dyreadfærd – herunder vores egen sociale adfærd.

Risikoen ved eksperimentet er høj, for det kan vise sig, at de virkninger, som eksperimentet forudser, er langt mindre end forventet – og dermed vil resultaterne være begrænsede. Men hvis hypotesen i eksperimentet holder, vil det skabe overskrifter.

Forsker: Marcus Thomas Gilbert, professor, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet

2. Kondensering af kvantepartikler i diamant

Der foregår særlige ting, når man zoomer ind på Jordens allermindste bestanddele. For i de mikroskopiske partiklers verden gælder helt andre fysiske love og regler end dem, vi normalt kender – her hersker den såkaldte kvantemekanik.

Det her VILLUM Eksperiment ligger på grænsen mellem grundlæggende fysik og kvanteteknologi og har til formål at observere et kvantefænomen ved at udnytte diamanter med uperfektheder.

Det er ikke første gang, at det, der kaldes Bose-Einstein-kondensering, foreslås til at undersøge overgangen mellem kvanteverdenen og den klassiske verden, men eksperimentets inddragelse af diamanten kan have relevante grundlæggende og teknologiske konsekvenser.

Sammen med eksperimentets ambitioner om at observere kollektive kvanteegenskaber, kan eksperimentet potentielt bringe nyskabende resultater med sig - og selv ved delvis succes kan det føre til betydelige og ikke forudsigelige resultater.

Forsker: Haitham El-Ella, postdoc, DTU Fysik, Danmarks Tekniske Universitet

3. Hinsides genomet: En genteoretisering af det cellulære system

Den hovedhypotese, som eksperimentet bygger på, er en modig udfordring af en af de centrale læresætninger i moderne videnskab - at en organismes celler udelukkende styres af arvematerialet DNA. Ligesom kvantemekanikken kan beskrive forskellige lag af et fysisk system, vil eksperimentet forsøge at afdække endnu et lag i reguleringen af celler, som fungerer, når genomet er defekt.

Der er tale om et højrisikoeksperiment, der kan være alt eller ingenting. Hvis hypotesen viser sig at være korrekt, vil eksperimentet revolutionere og redefinere vores forståelse af cellebiologi og potentielt have banebrydende indflydelse på forståelsen af bl.a. kræftsygdomme. Men hypotesen kan også vise sig at være forkert. Selv da kan udviklingen af den foreslåede matematiske model dog tilbyde en unik og værdifuld ramme for konceptualisering af celler.

Det er netop præmissen i VILLUM Eksperimentet. Der skal være plads til de dristige ideer, som vi ikke ved, hvad fører med sig. I dette tilfælde er chancen for, at eksperimentet kan føre til en mere præcis teori om celledynamik virkelig spændende, og emnet er bestemt værd at udforske.

Forsker: Alexandra Muñoz, postdoc, Institut for Matematiske Fag samt Niels Bohr Institute, Københavns Universitet

39 VILLUM Eksperimenter

Se samlet liste over eksperimenter og forskerne bag.

 

Hent