Sådan redder vi dyr og planter i de danske skove

Mindst 75.000 hektar skov skal fritages for skovdrift, hvis tilbagegangen af biodiversitet skal bremses, fastslår en videnskabelig rapport, som lanceres i dag på Christiansborg. De udpegede områder, der samlet svarer til 1,7 % af Danmark landareal, inkluderer både statsskov og privatejet skov og er fordelt over hele landet. Rapporten er udarbejdet af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Der er håb forude for flagermus, sommerfugle, træbukke og poresvampe samt alle de andre skovlevende arter. I dag offentliggøres en analyse af den mest omkostningseffektive indsats for at bevare biodiversiteten i Danmarks skove. Indsatsen omfatter 75.000 hektar løvskov, hvor det anbefales at standse skovdriften, så skovens brede vifte af naturlige levesteder kan få mulighed for at vende tilbage.

"Dette er det første samlede bud på en løsning, som vil gøre en afgørende forskel for biodiversiteten i de danske skove – også på lang sigt. Hvis indsatsen gennemføres, vil den komme langt størstedelen af landets 20.000 skovlevende arter til gavn. Vi understreger dog samtidig, at dette er en minimumsindsats, hvis tilbagegangen af biodiversiteten skal bremses", 

Hovedforfatter og specialkonsulent Anders Højgård Petersen fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Rapporten er relevant i forhold til den aktuelle samfundsdebat om at benytte urørt skov til at bevare dansk biodiversitet – en debat der også har været diskuteret i Folketinget på Christiansborg. Emnet urørt skov blev desuden diskuteret under valgkampen, bl.a. i partiledermødet på tv mellem Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen og fandt siden vej ind i regeringsgrundlaget for Venstre, tilføjer Professor Carsten Rahbek, ansvarlig for projektet og leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima.

Rapporten blev lanceret 2 marts 2016 på Christiansborg til en konference arrangeret af WWF Verdensnaturfonden. Politikere fra fire af Folketingets partier kommenterer på rapportens konklusioner og præsenterer deres visioner for mere biodiversitet i de danske skove. Den er udarbejdet af forskere fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på hhv. Statens Naturhistoriske Museum og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og finansieret af VILLUM FONDEN.

Pressemeddelelse fra WWF

Det er tid til at slukke motorsaven, Venstre
 

Hvis Danmark skal leve op til sin FN-forpligtelse om at stoppe tabet af biodiversitet inden 2020, er det nødvendigt at fritage mindst 75.000 hektar skov for skovdrift. Det fastslår den nye videnskabelige rapport Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove, der bliver lanceret på Christiansborg i dag.
 

Med rapporten har politikerne nu solid videnskabelig basis for at lægge en slagplan for at genoprette den danske natur. Rapporten er udarbejdet af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) på Københavns Universitet
 
Og det haster. Danmark bliver hver dag fattigere på natur. Vores artsrigdom svinder ind hurtigere end nogensinde før. Flere end 2.200 dyre- og plantearter i Danmark er rødlistede, og 65 % af disse arter er knyttet til skoven. Det gælder fx eremit-bille, skovmårmange sjældne sommerfugle, orkidéer, poresvampe og et væld af andre arter. 
 
Den største trussel mod skovens dyr og planter er moderne skovdrift. For godt nok er 14% af Danmarks areal dækket af skov, men der er for det meste kun tale om snorlige rækker af ensartede træer, der har intensiv tømmerproduktion for øje. Men dyr og planter har brug for vild og varieret skov med gamle træer, væltede stammer og med vådområder og lysninger.
 
- Naturen har med årene fået så snævre forhold her i landet, at vi ødelægger den biologiske mangfoldighed. De 75.000 hektar urørt løvskov, som rapporten peger på, vil være en god start på at rette op på dette. Det svarer til blot 13 % af det samlede danske skovareal, udtaler generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden Gitte Seeberg.
 
Ifølge rapporten skal 22.000 af de anbefalede 75.000 hektar være statsskov. CMEC’s forslag vil koste hvad der svarer til 60 kroner per husstand om året.
 
- Det er opmuntrende, at vi for sølle 60 kroner per husstand kan sikre overlevelsen for tusinder af arter og samtidig sørge for, at danskerne ikke længere behøver tage udenlands for at få en rigtig naturoplevelse, pointerer Gitte Seeberg.
 
Rapporten peger desuden på, at urørt skov fører en række samfundsøkonomiske goder med sig som fx øget grundvandsdannelse og øget kulstoflager. Der er ingen undskyldninger for ikke at sætte handling bag de ord, politikerne kom med op til valget.
 
- Venstre foreslog under valgkampen at udlægge en femtedel af statsskovene til urørt skov, og siden skrev partiet det ind i regeringsgrundlaget – dog uden at sætte tal på, hvor stort arealet skal være. Nu har fagkundskaben sat tal på, og i WWF håber vi regeringen vil lytte og leve op til sit valgløfte, lyder det fra generalsekretæren, der tilføjer:
 
- Men indtil man har udpeget hvilke arealer, der skal omlægges til urørt skov, opfordrer vi til, at man ser at få slukket for motorsaven og indfører et fældningsstop på de gamle træer i statsskovene, som er så værdifulde for biodiversiteten. 

 

Læs rapporten 'Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove'

Hent

Rapportens hovedkonklusion: Et netværk af skove over hele Danmark

Netværket af udpegede skovområder er ikke fysisk sammenhængende, men fordelt over hele landet. Af større skovområder kan bl.a. nævnes Rold Skov og nogle skove i Søhøjlandet i Jylland. På øerne indgår en del skove i Nordsjælland og på Midtsjælland. Hertil kommer nogle skove i Guldborgsund-Maribo-området og på Bornholm. Rapporten understreger, at en indsats i statsskovene ikke kan stå alene, da en stor del af de danske skovarter lever i privatejede skove.

Analysen bag de udpegede skovområder bygger på udbredelsen af 664 skovlevende arter i Danmark. De omfatter både pattedyr, fugle, insekter, planter og svampe heriblandt mange truede arter. Analyser sikrer, at indsatsen dækker biodiversiteten bedst muligt inden for mindst muligt areal. Rapporten fremhæver, at det udpegede netværk uden tvivl vil tilgodese hovedparten af landets cirka 20.000 skovlevende arter.

Flere mulige synergier mellem biodiversitet og andre samfundsgoder

"Vi beregner den samfundsøkonomiske omkostning ved at standse skovdriften til 143 mio. kr. årligt. Det svarer til 60 kr per husstand. Indsatsen kan dog, ud over at bevare biodiversiteten, også føre til en række andre samfundsøkonomiske gevinster. Det har dog været uden for rapportens rammer at kvantificere disse afledte effekter", siger lektor i naturressourceøkonomi Thomas Lundhede fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima.

Eksempler på afledte gevinster fra indsatsen omfatter f.eks. øget kulstoflager, rekreative værdier, grundvandsdannelse og bedre grundvandsbeskyttelse. En sandsynlig negativ effekt er faldende kulstofoptag på sigt.

Biodiversiteten er ikke kun på tilbagegang i Danmark men også på globalt plan

Derfor er skovene så vigtige for biodiversiteten

"Danmark var oprindeligt et skovdækket landskab, og derfor er størstedelen af Danmarks arter, herunder de truede, tilpasset et liv i skoven. I dag er kun 14 % af landet skovdækket, og selvom skovarealet er vokset meget de sidste 200 år, så har den moderne træproduktion sat sit præg. Skovene er i dag mere ensartede med langt færre forskelligartede levesteder. Det er dog en udvikling, der kan vendes, ved at prioritere og udpege nogle af de danske skove, som fritages for skovdrift,” siger Carsten Rahbek.

Biodiversiteten er ikke kun på tilbagegang i Danmark men også på globalt plan. Derfor tiltrådte en række lande, heriblandt Danmark, i 1992 FN’s biodiversitetskonvention. Som led i konventionen forpligter landene sig politisk til at arbejde for at bremse tilbagegangen af biodiversitet inden 2020.

Kontakt

Anders Højgård Petersen

Mobil: 22818201
Email: anders.h.petersen@snm.ku.dk  
Center for Makroøkologi, Evolution og Klima
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet

Thomas Lundhede

Mobil: 81718819
Email: thlu@ifro.ku.dk
Center for Makroøkologi, Evolution og Klima
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Københavns Universitet

Carsten Rahbek

Mobil: 40963967
Email: crahbek@snm.ku.dk
Center for Makroøkologi, Evolution og Klima
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet