Nu skal havets skjulte skove frem i lyset

20.10.2017

Under vandoverfladen ligger Danmarks havskove af tang og ålegræs. Ligesom landjordens skove er de vigtige for dyrs og menneskers liv, og de spiller en stor rolle i klimaregnskabet. Nu skal de kortlægges.

Vi ser dem sjældent og færdes endnu sjældnere i dem, for de ligger skjult under havoverfladen, men de er der, og de var der længe før os mennesker: havskovene. 
I Danmark består de af tang, havgræs og saltmarsker, og de binder langt mere kulstof per hektar, end skov på land gør.

- Først de senere år har vi fået viden om, at de faktisk binder så meget kulstof. Vi ved nu, at der er tale om så store mængder, at havskovene bør inkluderes i det nationale kulstofregnskab sammen med landplanter og kulstof begravet i jord, mener Marianne Holmer, institutleder og professor på Biologisk Institut.

Hun står i spidsen for et nyt projekt, der med støtte fra VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN skal kortlægge Danmarks havskove og samtidig afdække de tjenester, som vi modtager fra havskovene (se boks under artiklen). Øvrige deltagere i projektet er fra Århus Universitet, DTU Aqua og GEUS.

Hotspots for produktivitet

Havets skove er hotspots for produktivitet og optager og lagrer store mængder CO2 fra atmosfæren, og noget af det begraves permanent i havbunden. Det er for nylig blevet dokumenteret, at havskovene globalt tilbageholder langt mere kulstof per areal end skov på land, og de er ansvarlige for ca. halvdelen af den kulstofbegravelse, der foregår i havbunden.

I 2016 påviste Marianne Holmer og kolleger, at en ganske specifik skov af ålegræs i bugten Thurøbund i Svendborgsund har verdensrekord i optag og lagring af kulstof. Ålegræsset i bugten har gode voksebetingelser, og når det dør, begraves det på stedet. I den proces bliver plantens kulstof lejret i havbunden. 

- Desværre er netop disse økosystemer under stort pres, og ålegræsset er stort set forsvundet fra Thurøbund og lignende lokaliteter. Dermed har vi mistet en mulighed for at binde CO2 i store mængder. Endnu har vi ingen viden om betydningen af tangskove og saltmarsker for CO2 binding i Danmark, hvilket dette projekt vil sætte fokus på.

Virkemiddel mod klimaforandringer

Når havets skove fjerner store mængder CO2 fra atmosfæren, modvirker det samtidig forsuring af havet. Derfor er beskyttelse og geneetablering af havets skove et værdifuldt virkemiddel mod klimaforandringer, mener Marianne Holmer og hendes kolleger.

Projektet vil anvende eksisterende kortdata, miljøovervågningsdata samt havbundsdata til at samle den eksisterende viden om udbredelsen af ålegræs, tangskove og saltmarsker, som udgør de danske havskove.

Dette skal danne grundlag for et kort, som viser potentialet for havskovenes udbredelse. Kortene vil blive brugt til anbefalinger til målrettet forvaltning af havets skove samt til økonomisk værdisættelse af havskovene herunder betydning for det nationale kulstofregnskab og mitigering af klimaforandringer.

Gavnlige effekter - økosystemtjenester - af havets skove

  1. De optager CO2 fra atmosfæren og lagrer den.
  2. Deres underjordiske rodnet stabiliserer havbunden og er dermed med til at sikre kysterne mod erosion.
  3. De binder næringsstoffer og fungerer derved som buffer mod overgødning.
  4. De er hjem for smådyr og fiskeyngel, herunder kommercielt vigtige arter.
  5. De lavvandede enge af havgræs er vigtige fourageringsområder for fugle, bl.a. knopsvane og blishøne.

Pressemeddelelse fra Syddansk Universitet

Fem nye synteseprojekter

I 2017 har VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN bevilget 10,5 mio. kr. til fem projekter om det danske havmiljø, der samler viden, forskere og aktører på tværs og sætter fokus på balancen i havets økosystem.