Mange kvalificerede VILLUM Young Investigator-ansøgninger

30.10.2017

Tak til de 197 yngre forskere, der har indsendt ansøgninger til VILLUM Young Investigator-programmet.

Hvert år støtter VILLUM FONDEN særligt talentfulde, yngre forskere indenfor teknisk og naturvidenskabelig forskning med ambitioner om at skabe egne, selvstændige forskningsprofiler.

VILLUM Young Investigator-programmet bevilgede midler for første gang i 2012 og har siden støttet 111 unge forskertalenter.

I år har vi modtaget 197 ansøgninger til programmet. Ansøgningerne er nu blevet evalueret af programkomitéen og VILLUM FONDENs bestyrelse, der er meget imponerede over den generelt høje kvalitet af de mange ansøgninger.

VILLUM Young Investigator-programmet

For den yngre forsker, der etablerer sig med egen forskergruppe for første gang. Bevillingen er på 7-10 mio. kr., den kan modtages én gang, og tidsrammen er fem år.

Læs mere om programmet

Next step: interviewrunde

Af de 197 ansøgere vil 31 blive inviteret til at deltage i et interview med programkomitéen. Interviews vil blive afholdt den 20., 21. og 22. november 2017. Yderligere information om interviews følger til de inviterede den 1. november.

Vi forventer, at 15-20 VILLUM Young Investigators vil modtage bevillinger umiddelbart efter bestyrelsesmøde i fonden den 21. december 2017.

Bevillinger overrækkes den 23. januar 2018

De yngre forskere, der modtager en bevilling, fejres ved VILLUM FONDENs årlige uddeling af Villum Kann Rasmussens Årslegat den 23. januar 2018 i Den Sorte Diamant - Det Kongelige Bibliotek.

Hvis du modtager et afslag

Ansøgere, der ikke inviteres til interviews i november, vil modtage et standardafslag pr. e-mail og har mulighed for at ringe til programansvarlig Michel M. H. Kristensen på +45 2941 7889 efter den 7. november for at få en kort evaluering af den indsendte ansøgning.

Vi sætter stor pris på den tid, som alle ansøgere har investeret i en ansøgning til VILLUM Young Investigator Programme.

VILLUM Young Investigators

I januar 2017 modtog 16 yngre mænd og kvinder fra fem danske universiteter mellem 7 og 10 mio. kr. til at sætte skub i deres forskerkarriere. 

For yderligere information og spørgsmål kontakt:

Michel M.H. Kristensen
Fondsrådgiver, programansvarlig, VILLUM FONDEN
Phone: 
+ 45 29 41 78 89