Hvem skal modtage den næste Bygningskomponentpris?

13.10.2016

Indstil din kandidat nu!

Et håndtag, et nyt byggemateriale, et beslag, en anderledes tagrende – en bygningskomponent, der er en nytænkende løsning på et gammelkendt problem og skaber værdi i byggeprocessen såvel som i dagligdagen?

VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN vil gerne hylde og hædre de gode bygningskomponenter.

I 2015 var det ideudvikleren bag det banebrydende gulvafløb til brusenicher, Unidrain, Claus Dyre, der vandt.

Nu søger vi gode ideer til, hvem der skal modtage Bygningskomponentprisen i 2017.
Så er du bruger, rådgiver, producent, distributør, bygherre eller opfinder, og har du et forslag til, hvem der skal modtage prisen næste gang, så inviterer vi dig til at indstille en kandidat nu.

Læs mere om krav til kandidater og indstillingskomiteén bag.

Krav til indstilling

• Kandidaten/kandidaternes navne baggrunde og virke.

• Kort beskrivelse af bygningskomponenten, funktion, materialer, distribution, bæredygtig tilgang, tilgængelighed etc. Herunder beskrivelse af hvordan komponenten har skabt særlig værdi og betydning i den praktiske anvendelse i dagliglivet.

• Begrundelse for hvordan kandidaten/kandidaterne har gjort en særlig indsats vedrørende udvikling og udbredelse af industrielt fremstillede bygningskomponenter.

• Illustrationer og eller links til mere information om komponenten.

• Navn og kontaktoplysninger på indstiller.

Indstillingskomité

• Bjarne Graabæk Thomsen, forhenværende koncerndirektør, Repræsentant for VILLUM FONDEN, Formand for Indstillingskomiteen

• Søren Nielsen, Partner, Tegnestuen Vandkunsten

• Arne Becker, Koncerndirektør i MT Højgaard A/S, Repræsentant for DI Byg

• Ole Bønnelycke, Sekretariatschef i Byggeskadefonden

• Ellen Kathrine Hansen, Programchef, Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet København, Koordinator for Bygningskomponentprisen

Deadline er 15. december 2016

Hvad er Bygningskomponentprisen?
Bygningskomponentprisen uddeles til personer, som har gjort en særlig indsats til forståelse af bygningskomponenters værdi og betydning - herunder den praktiske anvendelse i dagliglivet. Prisen uddeles til en enkeltperson eller en mindre gruppe af prismodtagere.

Den særlige anerkendelse kan vedrøre såvel idéudvikling og design som opbygning af produktionsapparat og markedsføring eller en kombination af disse aktiviteter. Prisen er på 100.000 kr.

Bygningskomponenter defineres som delkomponenter, præfabrikeret i en industriel proces som efterfølgende indgår som en del af en bygning. Det kan dreje sig om etablerede såvel som nye produkter. Bygningskomponenter der kan komme på tale skal have et betydeligt dansk islæt – oprindelse, historie, produktion eller på anden vis være forankret i Danmark.

Sådan gør du:
Send din indstilling til: info@veluxfoundations.dk

Har du spørgsmål, så kontakt:
Koordinator af prisen Ellen Kathrine Hansen på tlf. 21723181 eller info@veluxfoundations.dk (skriv gerne 'indstilling til Bygningskomponentprisen 2017' i emnefeltet)

Bygningskomponentprisen vil blive uddelt ved en ceremoni i VILLUM Window Collection i Søborg, den 1. november 2017.

Claus Dyre, opfinderen af Unidrain, modtog Bygningskomponentprisen i 2015