Forskere kortlægger klimatrussel

Danske og grønlandske forskere vil kortlægge klimatruslen mod Grønlands kulturarv og udpege de sårbare områder, hvor kulturarven er mest truet. Forskningsprojektet ”REMAINS of Greenland” støttes af VELUX FONDEN med fem millioner kroner.

Et enkelt menneskehår fundet i en 4000 år gammel grønlandsk køkkenmødding har givet helt ny indsigt i de første grønlænderes arvemasse. Takket være permafrost blev håret bevaret for eftertiden i de dybfrosne grønlandske møddingslag. Selv i områder uden permafrost i de sydligere dele af Grønland findes der helt enestående bevaringsforhold for genstande af træ, ben, pels, skind og tekstil efterladt af både inuitter, deres forfædre og nordboere.

Genstandene ligger trygt og sikkert i de kolde, fugtige og iltfattige miljøer, som møddingerne udgør. I hvert fald lidt endnu. For måske er Grønlands kolde Pompeji snart fortid. Polerne smelter, og temperaturen stiger. Dermed risikerer et vigtigt arkæologisk materiale og en uvurderlig kilde til Grønlands historie at gå tabt på grund af klimaforandringerne.Den trussel fra klimaet skal forskningsprojektet REMAINS of Greenland nu undersøge. VELUXFONDEN støtter forskningsprojektet med fem millioner kroner.

Projektet ledes af Jørgen Hollesen, som er seniorforsker ved Nationalmuseets afdeling for Miljøarkæologi og Materialeforskning.

- Vi kan ikke selv standse klimaforandringerne, men vi kan forsøge at begrænse ødelæggelserne mest muligt ved at udvikle modeller, som viser, hvilke områder der er mest sårbare over for klimatruslen. Selv meget små udsving i temperaturen kan få meget store konsekvenser for bevaringsforholdene, siger Jørgen Hollesen.

Derfor skal han sammen med et forskerhold fra Nationalmuseet, Grønlands Nationalmuseum og Center for Permafrost ved Københavns Universitet kortlægge truslerne mod den arktiske kulturarv og skabe modeller, som kan hjælpe arkæologerne med at prioritere, hvor de skal sætte ind.

Trusler fra mange sider
Den forventede temperaturstigning medfører ikke bare en enkelt, men en lang række trusler mod kulturarven, slår Jørgen Hollesen fast.

"Temperaturstigningerne starter en negativ kædereaktion, som er umulig at standse, når den først er gået i gang", siger han.
 

Stigende temperaturer øger nemlig vegetationen, og derfor bliver planterødder en større trussel mod de sarte genstande i jorden, ligesom højere temperatur også øger den hastighed, hvormed bakterier og rådvampe nedbryder det arkæologiske materiale. Alene den øgede bakterielle aktivitet medfører yderligere temperaturstigning i møddingerne. Samtidig risikerer møddingslagene at tørre ud, når temperaturen stiger, og dermed fremskyndes nedbrydningen yderligere. På et tidspunkt får nedbrydningen sit eget liv, og skaderne bliver uoprettelige.

- Men ikke nok med det. Hvis der opstår flere perioder med skiftevis frost og tø, kan der opstå jordflydning, som ødelægger de arkæologiske fundlag. Mange bopladser ligger også tæt på kysten. Hvis isdækket bliver mindre eller forsvinder helt, vokser bølgeaktiviteten, og bopladserne risikerer at blive ødelagt. Hvor slemt, det bliver, afhænger af, hvor meget temperaturen stiger, siger Jørgen Hollesen.

Nuuk-området som laboratorium
Gennem de kommende tre år skal forskerne undersøge og overvåge 10 forskellige eskimoiske bopladser og nordbogårde i Nuuk-området, hvor klimaforandringerne allerede er synlige.

Nuuk-området er nøje udvalgt. Her findes inden for et forholdsvis lille område mange velkendte og tidligere beskrevne bopladser fra hele Grønlands fortid. De udvalgte bopladser ligger i meget forskellige omgivelser, og det betyder, at forskerne kan undersøge bevaringsforholdene i varierede lokale miljøer.

- Netop fordi Nuuk-området er så velbeskrevet, og klimaforandringerne allerede ses, har vi en enestående mulighed for at sammenligne vores iagttagelser med forholdene for et par generationer siden. Det er ekstremt vigtigt, når vi skal lave langtrækkende modeller over klimaets påvirkning af kulturarven, fordi det gør modellerne mere sikre, siger Jørgen Hollesen.

Sammen med forskerkollegaerne skal han blandt andet foretage små udgravninger for at sammenligne bevaringstilstanden i dag med den viden, de har om bevaringstilstanden fra tidligere udgravninger. De vil også kortlægge landskabets og vegetationens udvikling ved at sammenligne gamle luftfotos med moderne satellitfotos suppleret med optagelser fra droner.

 

Spaden i jorden
En af de helt store trusler og en potentiel tikkende bombe er rådsvampe. Hidtil har man i store dele af Grønland været forskånet for de mest skadelige typer, som nedbryder træ hurtigt, men temperaturstigningerne kan give svampene bedre vækstforhold. Forskningsprojektet skal undersøge, om rådsvampene har bredt sig nordpå - eller om de allerede er der, men holdes i ave i det kolde miljø.

- Vi stikker spaden i jorden og undersøger, hvordan genstandene har det, og om der er tydelige tegn på forandring i forhold til tidligere, og så sætter vi måleudstyr op, som indhenter data om temperatur og iltindhold, vandindhold og pH-værdi, siger Jørgen Hollesen og tilføjer:

- Formålet er i sidste ende at kunne forudsige klimaforandringernes effekt og skabe præcise modeller over klimatruslerne. Vi skal udpege de hotspots, hvor klimaforandringerne for alvor er en trussel og dermed give feltarkæologerne mulighed for at prioritere og redde mest muligt.

Når modellerne er udviklet, vil de kunne bruges i de egne af Arktis, hvor forholdene minder om Nuuk-området. Tidligere har forskerne belyst klimatruslen mod Grønlands permafrosne kulturarv, og det er forventningen, at man udarbejder lignende modeller for andre egne af Grønland.

REMAINS of Greenland-projektet begynder 1. marts 2016 og slutter i 2018.

Nationalmuseet