Eksempler på donationer


Kongernes Jelling har modtaget 34 mio. kr. til om- og tilbygning af Oplevelses- og Formidlingscentret Kongernes Jelling.

Donationen betyder en fordobling af det nuværende formidlingsareal i Kongernes Jelling og er et af de største museumsbyggerier i disse år. Visionen er at skabe et af de førende centre for digital formidling af danskernes historie.

Statens Museum for Kunst m.fl. har modtaget 20 mio. kr fra VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN til oprettelse af et center for ”Technological Studies of Art for Conservation”; CATS.

Donationen gives med det formål at etablere et fælles forskningsmiljø - dvs. 'et center uden mure' - mellem Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Det Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole. Specifikt ønsker man at styrke parternes naturvidenskabelige forskningsområder, hvilket eksempelvis gælder dybtgående undersøgelser af maleteknikker og materialers aldring, analyser af pigmenter og bindemidler m.m.. - også kaldet teknisk kunsthistorie. Hensigten er at udforske og uddybe materialeforståelsen, hvilket vil kunne optimere diagnosticeringen, behandlingen og dermed også bevaringen af vor fælles kulturarv i fremtiden.
I det daglige arbejde får centret lokalitet på Statens Museum for Kunst


Louisiana har modtaget 26,9 mio. kr. fordelt med en tredjedel hver fra VELUX FONDEN, VILLUM FONDEN og Augustinus Fonden til etablering af nyt kunstlager

Donationerne er øremærket til etablering af et 2000 kvadratmeter nyt kunstlager til opbevaring af de kunstværker, der ikke hænger på museet. Byggeriet af kunstlageret ventes igangsat i sommeren 2011.



Relaterede sider

Kontakt

Henrik Tronier
+45 3957 0993
htr@veluxfondene.dk

Tobaksvejen 10, 2860 Søborg - Tlf.: (+45) 39 57 09 57 - Fax: (+45) 39 66 04 24 - email: info@veluxfonden.dk