Fonden støtter ikke
Bortset fra støtte til aktive ældre samt til aldringsforskning og øjenforskning støtter Fonden som hovedregel ikke mindre projekter; kun i sjældne tilfælde gives der projektstøtte med beløb på under 500.000 kr. Ligeledes støtter Fonden som hovedregel ikke projekter, der overvejende har et lokalt sigte og kun er lokalt forankrede.
Fonden støtter desuden som hovedregel ikke løbende drift og administration af institutioner (fx børnehaver, legepladser, skoler, forsamlingshuse, kulturhuse, plejecentre, hospicer) eller organisationer (herunder foreninger og klubber), men udelukkende projektrelateret administration.
Fonden yder ikke sponsorater.
Fonden støtter kun undtagelsesvist ansøgninger, der vedrører restfinansiering eller indsamling rettet mod mange fonde og sponsorer.
Efter Fondenes aktuelle praksis ydes der desuden som hovedregel ikke støtte til fx.
• ph.d.-studier, der ikke falder inden for de fundatsprioriterede områder eller indgår som et integreret led i større forskningsprojekter støttet af Fonden
• forskningsprojekter med kommercielle formål
• studierejser
• afholdelse af og deltagelse i konferencer, workshops, seminarer, m.v.
• eventprægede aktiviteter; teaterforestillinger; koncerter, m.v.
• private bygge- og restaureringsprojekter.